Svar: Vågner og er utrøstelig om natten - 17 mdr.

---

Kære trætte mor

Vi har alle forskellige holdninger, især når det drejer sig om gråd og søvn, er vi alle meget forskellige. Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeg mener derfor at I skal forsøge at putte jeres datter igen, og betrygge hende i at sove videre i sin egen seng, men kan hun ikke dette, så skal hun have lov til at komme over til jer. som du skriver, så lykkes det halvdelen af gangene at få hende videre i søvnen og det er rigtig fint, men når hun græder utrøsteligt og søger jeres nærhed og tætte fysiske kontakt, skal skal hun have den.

Det er fortsat vigtigt at I putter hende i hendes egen seng, så hun ved at det er der hun skal sove, det er en god rutine, som I i første omgang ikke skal ændre på. Netop fordi hun nu har en alder hvor hun bliver mere bevidst er det vigtigt at bibeholde de gode rutiner og at lære at falde i søvn i sin seng er en god rutine. Men hun ...

---

---

... skal stadig have lov til at komme over til jer, når og hvis hun har behov for det.

Når børn bliver født, er deres hjerne ikke færdigudviklet og hvordan hjernen udvikler sig, påvirkes af hvordan vi forældre reagerer på vores barn og de signaler som barnet sender til os. Når man forlader et grædende og ulykkeligt barn, et barn som rejser sig, strækker armene frem og som med sit kropssprog råber "tag mig op" eller "bliv hos mig", så er barnets hjerne og krop fyldt med en masse stresshormoner, barnet er i ubalance og kan ikke selv komme ud af denne tilstand.

---

---

Når barnet tages op, når man sidder hos barnet, holder det i hånden, er til stede og nærværende så falder barnet til ro. Det føler sig lyttet til og barnets hormoner ændres, barnet begynder at aktivere de centre i hjernen, som får barnet til at falde til ro. Når dette sker, så skabes der nogle forbindelser i hjernen som barnet fremover vil kunne drage nytte af. Det vil sætte barnet i stand til i fremtiden bedre at kunne tackle forskellige stressede situationer.

Som du selv er inde på, så oplever jeres datter rigtig meget i øjeblikket og der sker meget i hendes udvikling og i dagligdagen. Det er helt naturligt at hun derfor er mere tryghedssøgende og det er en fase, som I alle skal i gennem på bedste vis.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---