Annonce

Annonce

Brev:

Hvorda griber vi hele madsituationen an?


19. november 2007

Alder:
10 mdr.

Hvorda griber vi hele madsituationen an?

Kære Helen

Jeg har tidligere skrevet til dig vedrørende ammeproblemer. Denne gang handler det også om mad, da min datter på lidt over 10 mdr ikke har lyst til at spise mad med klumper i.

Hele "madcirkusset" startede, da hun som 6mdrs baby fik feber i 3 dage og i disse dage kun ville have bryst. På daværende tidspunkt havde jeg, fra hun var 5 mdr gammel, langsomt introduceret skemad - majsgrød, hirsegrød etc. med frugtmos i små smagsprøver. Men efter feberperioden VILLE hun ikke have skemad. Jeg prøvede stadig at give hende grød hver dag, men hun afviste og skreg til sidst når hun så ske og skål.

Min egen sundhedsplejerske rådede mig til at stoppe helt med skemad i 2 uger. Kun bryst altså i to uger, da hun heller aldrig har accepteret sutteflaske. Efter to uger ville hun stadig ikke skemad, men efter råd fra en veninde med lignende problemer, prøvede jeg "færdiggrød", som er sød og nem at spise, med succes. Efter ca en måned gentog episoden sig i forbindelse med sygdom, hvor hun et par dage nægtede at spise andet end bryst. Denne gang gik det lidt nemmere med at introducere skemaden igen. Siden har vi langsom introduceret grøntsagsmos og idag spiser hun f.eks på en dag:

04.30 bryst
06.30 færdiggrød - ca.2 dl. (hverken øllebrød eller havregrød el.lign duer)
09.00 bryst inden lur
09-10 lur
ca.11 mos af grøntsager (blendet) evt med hakket, kogt og most kød i.
evt. bryst inden lur
14.00-14.30 lur (hun sover for tiden sjældent længere om eftermiddagen)
15.30 hj.lavet æblemos med blendet havregryn i. evt med youghurt.
18.00 grøntsagsmos (blendet) evt med hakket, kogt kød i.
19.00 bryst
19.30 sover
12.00 får vand af kop og sut af far
02.30 bryst

Ved siden af mosen får hun ofte tilbudt mad hun selv kan sidde med f.eks: Kogt broccolibuketter hun gnaver i. Kogt gulerod hun gnaver i og spytter klumperne ud. Små figenpålæghapser hun sutter på og spytter ud. Blød pære i bidder, ostehaps i bidder eller hel, fiskefrikadelle i små stykker, banan i stykker, rugbrød med leverpostej i stykker, etc, etc....Det hele ryger ud igen.

Jeg synes virkelig jeg prøver at være fantasifuld og tilbyder hende også af vores mad. Pastaskruer gnaves og spyttes ud. Kogt fisk spises med nydelse. Men ellers ryger næsten alle klumper ud, og hvis hun sluger én, er det vist ved et uheld. Hun sutter på det, tygger det ikke og lyder somom hun bliver kvalt i det, hvis hun prøver at sluge det (hvilket jo er klart hvis det ikke er tygget, også selvom det er meget små hapser hun tilbydes).

Ofte kikker hun skeptisk på sin tallerken når jeg sætter den foran hende. Så vælter hun det hele ud på bordet og samler det fint op.....og smider det ...


Annonce

... på gulvet, tværer det ud på bordet. Ofte har hun slet ikke lyst til at putte det i munden.
Hvis hendes mos ikke bliver blendet, spytter hun den ud og nægter at spise mere, men accepterer faktisk de små klumper hakket kogt kød vi blander i.

Ved hvert måltid, næsten, starter hun med at vende hovedet væk og holder afværgende hånden op. Jeg insisterer, tager hendes hånd og siger f.eks. "Men du skal spise, det er dejlig mad, uhm, den er god for dig, det er god mad o.s.v." Hun protestere måske og så putter jeg mad i munden på hende. Sådan går de første 3-4 bidder, så acceperer hun og spiser.

Imens vil hun gerne kikke på billeder i en bog, se lampen dreje, sidde med noget legetøj eller lign. Så opdager hun næsten ikke maden og spiser bare de skefulde jeg putter i munden på hende. Men begynder hun at kede sig afviser hun igen. Nogle gange er det altså lidt svært, at cirkus skal komme til byen før hun vil spise, men hvis hun ikke spiser, bliver hun ked af det bagefter og søger min brystmælk.

Hun er stadig MEGET glad for at få bryst. Jeg nyder det også, men prøver jo også at holde det på et minimum, som beskrevet i madplanen ovenfor, da det hverken mætter særligt længe, eller er holdbart i den forstand at hun jo skal starte i institution til januar, hvor hun jo skal kunne spise rigtig mad.

Hun er ellers en glad pige, som har kravlet siden hun var 9 mdr. Hun bruger meget tid på at kravle rundt og undersøge ting, afprøve hvad hun kan/må. Hun vil gerne kunne se mig og ofte hænger hun i mit bukseben hvis hun er træt, sulten eller trænger til min opmærksomhed. Hun snakker meget og er utrolig nysgerrig, leger gemmeleg og prøver enkelte gange at rejse sig ved ting. Altså så vidt jeg kan se en ganske normalt fungerende pige. Hendes jævnaldrende venner - spiser rugbrødmadder i hapser til frokost og af familens mad om aftenen.

Mit spørgsmål er hvordan jeg griber hele denne madsituation an. Jeg prøver at acceptere, at sådan er hun bare lige nu, hun skal nok nå det osv. Det sidste jeg har lyst til er at gøre maden til en evig konflikt, men når jeg læser hvad jeg har skrevet, lyder det som om det er for sent! Siden vi startede på maden har der været problemer, eller også fokuserer jeg så meget på det, at det skaber problemer!?

Jeg føler somme tider at hun allerede prøver at bestemme gennem maden og tænker at hun er en stædig lille rad - og sådanne intentioner kan hun jo vel næppe have endnu!?

Hun vejer og måler som hun skal, men har siden hun var 6 mdr. været meget plaget af perioder med host, snot og feber og har lige haft en dag med opkast og stadig dårlig mave.

Jeg ser meget frem til dit svar.

En stadig bekymret mor...

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce