Brev:

Søvn og separationsfase - hvornår mon den slutter?

Hej Helen

Sofie som nu er 9 måneder har lige lært at kravle for snart 14 dage siden. Derefter er der sket et stort skridt i hendes udvikling. Hun er overalt nu, og prøver også at rejse sig op af ting.

Siden hun har lært at kravle, er vi begyndt med at få problemer med at få hende til at sove om aftenen ved 19,30-20,00. Jeg har hele tiden taget hende med ind i soveværelset og ammet hende, hvorefter jeg lægger hende ind i sin egen seng, somme tider i vågen tilstand og somme tider i sovende tilstand.. Det har fungeret fint og hun har selv hurtigt faldet i søvn.

Nu er hun begyndt at græde efter at jeg har ammet hende og lagt hende ind og sagt godnat. Hun rejser sig selv op og står og græder. Jeg har flere gange gået ind og lagt hende ned og fortalt at vi skal sove og nusset hende. Men ak nej, uden held. Jeg har også siddet derinde med hende.

Vi kan godt trække på smilebåndet, når hun står op i sengen og græder og vi kommer ind til hende og taget hende op. Så smiler hun og siger da da og klapper kage, selvom hun er træt.

Min mand er også begyndt at tage hende med ind i stuen og har siddet med hende uden at hun kunne se mig. Det har også fungeret, og til sidst er hun faldet i søvn. Han lægger hende ind, men snart vågner hun og græder igen.

Ved 21-22 tiden er hun så ”ristet” at hun falder i søvn ved os lige så snart hun sidder ved os, men når hun bliver lagt, græder hun. En dag sad min mand med hende på hendes værelse i en halv time medens hun græd. Vi synes at hun skal vide, at vi mener det med at hun skal sove. Til sidst er hun også faldet i søvn – vågnede igen 20 min efter. Jeg kan mærke på hende at hun drømmer og virker ulykkelig??????. Kan mærke at det er trygheden hun søger.

kl. 23-23.30 overgiver hun sig endelig efter jeg har ammet hende til sidst.

En dag overgav vi os og hun kom ind til os om natten i sengen. Hun vågnede kl. 2,00 og græd (sikkert fordi at min mand lå og snorkede, ha ha) hvorefter jeg ammede hende i søvn. Først der kunne jeg lægge hende ind i hendes egen seng uden problemer.

Vi har altid været lidt modstander af børn i sengen, da vi andre sover dårligt, og det kan hurtig blive en dårlig vane. Sofie kom ind på hendes eget værelse efter en måned, som ligger lige ved siden af vores soveværelse.
Selvfølgelig er der plads til dem i sengen og de skal også have tryghed, men de skal vide hvor deres egen seng er.

Jeg ved godt at hun sikkert er i en separationsfase, men hvornår mon den slutter.

Har du et godt råd om hvad vi kan gøre anderledes?

Ellers er hun en glad pige som jo sover det meste af natten, dejligt, indtil kl. 7, men i denne periode har hun sovet til kl. 8,00, da hun først falder om kl. 23-24.

Jeg ammer hende stadigvæk kun om morgen og om aftenen, og såfremt jeg er hjemme ved hende om dagen får hun også somme tider en tår.

Jeg starter på arbejde om 14 dage og min mand skal overtage barselsorloven i yderligere 1½ måned. Han går hjemme nu, og vi har nu haft tiden sammen i en måned. Han er begyndt at overtage det daglige med Sofie, så hun vender sig til at det er ham. Hun skal starte i dagpleje den 1, januar og han skal også køre ...

... hende ind der.

Hun er også i en fase nu, hvor hun er meget morsyg. Hun følger mig, og når jeg går ud af rummet, græder hun og kravler efter mig og trækker sig op i mine bukseben. Hun knuger sig ind til mit ansigt som en "sugemalle". Det gør det sikkert heller ikke nemmere at min mand har overtaget meget af det daglige med hende.

Jeg har prøvet at følge dit forslag til madplan og søvn, men det er svært, for hun gider kun at sove en gang om dagen, dvs. ved 11 tiden og kan godt tage 2-3 timer. Der kan hun sagtens sove i barnevognen uden problemer. Jeg har prøvet at få hende til at sove om eftermiddagen, men ak nej, det vil hun ikke. De dage hvor hun først falder i søvn ved 23 tiden, har hun taget næsten 4 timer i træk dagen efter, så hun regulere det selv, hvis hun ikke har fået søvn nok dagen før, ja så tager hun det dagen efter.

Om morgen efter amning får hun grød (havregrød, Fuldkornsgrød)

Til frokost efter at hun har sovet, får hun en halv skive rugbrødshapser med leverpostej eller smøreost. Jeg har prøvet forskelligt former for pålæg, men nej, det spytter hun ud igen.
Hvis vi synes at hun ikke har fået nok, får hun lidt grød efter en times tid.

Om eftermiddagen får hun et stykke brød med smør og lidt frugt, men det er heller ikke lige sagen altid. Har også prøvet med frugtmos, men mærkeligt…. det vil hun heller ikke. Det plejer de fleste børn jo godt at lide.

Om aftenen prøver vi at give hende det nogenlunde samme mad som os, men det spytter hun også ud, så det ender med at vi giver hende risgrød med grøntsager. Det spiser hun. De irriterer mig, at hun ikke rigtig vil tage kød, da de jo skal have det nu. Hun skubber det ud med tungen.

Jeg har altid givet hende en gulerod, agurk, brød m.m. i hånden, så hun kan sidde og sutte lidt i det, så hun lærer det at kende.

Indtil hun kommer i seng er det amning.

Jeg ved godt at hun måske ikke får nok at spise, men hun gider det ikke. Hun er mest til at pulver grød. Jeg har prøvet mange gange at selv lave det, men nej… også selv om jeg søder det lidt.

Hun er en aktiv pige på 9,5 kg. og 74 cm lang. Hun er fin, som sundhedsplejersken siger, og hun har lige bestået boeltesten. Hun siger at det med mad, skal jeg ikke være bekymret om, hun regulere det selv. meeeen…… jeg kan ikke lade være….

Vi havde samme problem med min store datter da hun var lille, er nu 4 år., men hun trives også nu, selvom hun heller ikke spiser alt. Hun får ikke tilbudt andet når hun ikke spiser det, der bliver serveret. Jeg håååber og tror at de nok skal spise mere, når de bliver ældre. Der er vist masser af børn som heller ikke vil spise alt.

Til orientering bruger Sofie stadigvæk ikke sut, selvom vi har prøvet alt, så vi kan ikke trøste med den. Hun har heller ikke fået nogle tænder endnu.

Undskyld det lange brev, men jeg vil gerne have det hele med. Håber at du kan finde ud af hvad jeg mener. Ellers tak for en super god brevkasse. Jeg kan virkelig bruge nogle af de andre god råd du giver de andre. Ja, det er jo nogenlunde de samme spørgsmål vi alle har.

Håber at du kan hjælpe lidt med soveriet om aftenen…

Med venlig hilsen
Marianne

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar

14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar

7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...

Læs hele brevet og Helens svar

29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.

Indkøring af hjemmepasser

Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: