Svar: Spiser næsten ikke noget
Kære Dorthe
Det er altid rigtig svært at vurdere herfra hvor jeg sidder og hvis du er i tvivl om din drengs trivsel og om hvorvidt hans indtag er i orden, så synes jeg da det er helt relevant at du snakker med lægen omkring det.
Jeg ved fra dine tidligere breve at I umiddelbart forsøger at gøre måltiderne hyggelige og jeg ved også at der i perioder har været en del fokus på Marcus, når I har spist. Især fordi I i øjeblikket bor hos dine svigerforældre og jeg tænker at det naturligvis også påvirker ham.
Det at børn ikke spiser kan jo være og er ofte et sammensurium af flere ting, det kan skyldes barnets udvikling, det kan skyldes sygdom, det kan være problemer i forældrenes parforhold, dårlig stemning, for stor fokus på barnets indtag, at barnet er blevet presset osv. osv. Der er rigtig mange årsager.
Selvom du har været med her i et stykke tid, så har vi to jo ikke mødt hinanden og jeg ved ikke hvordan du egentlig har det med den situation I står i lige nu. Det kan godt være at du og svigerforældre trives fint og får tingene til at køre, men helt ukompliceret er det sandsynligvis ikke og oven i det hele så skal Marcus jo passes, du skal tage din uddannelse osv. Og det kan alt sammen have betydning.
Du skriver at han er blevet lidt mere pylret - måske er der nogle kindtænder der driller, måske har han fået en maveinfektion og lidt ondt i halsen - alt sammen også noget som ikke er særligt befordrende for at spise.
Du må forsøge at tilbyde ...
... ham mad som er let tilgængeligt og give ham noget som du ved han kan lide, samtidig med at du også forsøger at give ham lidt nyt engang imellem. Du må forsøge ikke at gøre et stort nummer ud af det, men naturligvis også stille dig til rådighed og hjælpe ham, når han vil lade dig gøre det. Du kan evt. tage ham på skødet og lade ham spise fra din tallerken og du kan også være nødt til at give ham en portion grød inden sengetid, som du jo også har forsøgt.
Jeg ved at du gør dig rigtig mange gode overvejelser omkring hans madindtag og hvad du serverer for ham og hvordan og det er rigtig fint. Det er jo en balance med at nøde ham lidt og ikke presse ham for meget og det lyder umiddelbart okay det du forsøger. Det er som sagt okay at forsøge med lidt grød, lidt yoghurt og lignende, hvis han tager imod og accepterer det, men som du selv skriver, så skal et nej, jo også respekteres.
Hvis du er i tvivl om hans indtag er okay, så må du tale med lægen og drøfte det der. Men der skal jo meget til, at man går ind og gør noget og det lyder jo umiddelbart som om han trives, med det indtag han har.
Du kan supplere ham med ACD-dråber, hvis du gerne vil give ham lidt ekstra vitaminer eller tilbyde ham en vitaminpille dagligt. I givet fald skal du så sørge for at knække den i kvarte, så han ikke får den galt i halsen.
Jeg tror desværre ikke at jeg har så mange nye guldkorn idag, men håber at du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








