Svar: Opdragelse - 8 mdr.

---

Hej med dig

Det er helt normalt at børn netop i 8-10 måneders alderen begynder at vise temperament og egen vilje og rigtig mange forældre bliver overraskede, når de pludselig ser denne side af deres barn. Man kan som forældre stå helt paralyseret og bare kigge på ens lille skat og tænke 'hvad i alverden foregår der, hvem er den lille pige' fordi hun simpelthen kan blive så gal og ked af det, som man ikke har set det før.

Det virker hårdt og man tænker måske om det er helt normalt, men det hører alderen til og selvom det kan virke hårdt, så er det jo egenlig et godt tegn, at hun er ved at udvikle mere selvstændighed. Det handler bla om at hun nu godt ved at der er forskel på mor og mad, at hun ved at lukke munden sammen får skabt en opmærksomhed omkring sig selv, nogle forældre går pligtskyldigt igang med at lave anden mad, andre lokker med belønning og atter andre finder på noget andet. Det barnet får ud af det er at blive centrum for middagsbordet, og hvem vil ikke gerne være det..? :o)

Børn prøver grænser og det gør de jo fordi det er vigtigt at lære hvordan man opfører sig - vi kan jo ikke rende rundt som vilde og gøre som det passer os. Derfor er du også nødt til at sætte nogle grænser nogle gange og derfor vil du også opleve at hun nogle gange bliver rigtigt ked af det, når tingene ikke går lige efter hendes hoved.

Du skal naturligvis altid overveje, hvorfor du siger nej og ikke bare sige nej, nej, nej, fordi du egentlig er smadder træt og mangler overskud (sådan vil det også kunne være nogle gange, men det skal ikke være hovedreglen). Hun er stadig meget undersøgende og har en stor udforskningstrang og derfor vil du nogle gange opleve at hendes smiden med maden eller det at smide ting ned eller slå noget ind i væggen, eller hvad det nu kan være, ikke handler om uartighed, men handler om at hun undersøger lyde, undersøger maden osv. og at det således er en del af hende udvikling og læring det hun gør. Eller om hun gør tingene for at se hvad reaktion hun får fra dig.

Hvis det handler om udforskningstrang, lysten til at skabe lyde osv. så kan man i stedet give hende en tromme, en grydeske i en skål eller lignende, som hun kan sidde og larme med. Altså fjerne det man ikke vil have hun ødelægger ...

---

---

... eller smider med, men viser hende, hvad hun så kan bruge i stedet.

Ofte sker der også det, at vi kommer til at grine de første gange børnene laver lidt ballade og det tager hun naturligvis som en invitation til at blive ved. Hvis du således oplever at din datter gør noget, som du under ingen omstændigheder vil have at hun gør, så skal du give hende en reaktion hun kan forstå og sige nej.

Små børn husker bedst, hvis der følger en handling med det nej der gives. Hvis der er problemer ved spisebordet, så kan det være en god idé at flytte tallerkenen eller sætte barnet ned fra bordet, fordi hun så er færdig med at spise. Hun er dog stadig kun 8 måneder og derfor for lille til opdragelse helt på denne måde - måske er det derfor en idé at du flytter dig selv, eller at du sætter dig til at lave noget andet, kigger i avisen eller lignende. Simpelthen for at vise hende, at hun netop ikke får ekstra opmærksomhed ved f.eks. at smide med maden. Når hun spiser og kommer maden i munden, så får hun til gengæld masser af positiv kontakt og I taler om hvor dejligt maden smager osv.

---

---

Det samme hvis hun kravler hen og piller i noget, her må du imens du siger nej, tage hende og flytte hende væk. Igen vil hendes udforskningstrang være så stor, at hun bliver ved, hun skal lige prøve igen og igen, men til sidst kigger hun på dig, hun ved du siger nej, udforskningstrangen er der og hun gør det igen, men tilsidst holder hun op.

Jeg kan godt forstå at det er svært for dig, når hun bliver både gal og ulykkelig og råber så højt at du føler at du næsten ikke kan trænge ind til hende. Nogle gange kan du måske finde et alternativ. Kunne du f.eks. nøjes med at lægge hende på puslebordet og vaske hende, når hun har lavet afføring. De gange hvor hun kun har en tisseble, så kunne hun måske få en bukseble på og hurtigere blive skiftet.

Det er en god idé at du sætter ord på, både for din datter og for dig selv og det er helt fint, at du snakker med hende og fortæller at du godt forstår, hvad det er hun brokker sig over, men at hun skal have tøj på osv. På den måde lyder det fint det du gør.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Det er en rigtig spændende tid I går i møde, tro mig, der kommer mange flere udfordringer i samme stil:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---