Annonce

Annonce

Svar: Ammeproblemer - 3 mdr.


14. november 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære kære du

Jeg ville ønske at jeg kunne sidde ved siden af dig og fortælle dig hvor god en mor du er, så du troede på mig. Jeg ville ønske, at jeg kunne sidde der og få dig til at se alt det gode du gør for din dreng (drenge) og styrke dig i selv at se det - måden du pludrer med ham på, måden du trøster ham må, måden du tager ham op på, går rundt med ham på, ser hans signaler og reagerer på ham osv.

Hvem har du omkring dig, der kan styrke dig i dette? For mig hænger det at være en god mor ikke sammen med at amme. For mig er en god mor faktisk alt det andet. Det handler om at kunne se sit barn, være i stand til at tage vare om det, vurdere om det er sulten, skal have skiftet en ble, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen, tale med det når det har brug for det, hjælpe det med at sove, når det er behovet osv.

Men at være en god mor handler også om at kunne rumme barnets følelser. At kunne rumme når barnet er ked af det, når barnet græder rigtig meget, når intet virker og barnet bare er ked, når barnet er vred, frustreret osv. ligesåvel som at kunne rumme, når det smiler, kluk-ler og pludrer lystigt. At kunne rumme handler om at kunne bære det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.

Nogle gange så mangler man overskud til at kunne rumme, alt bliver pludselig bare for meget, ikke fordi man er en dårlig mor, men fordi man er træt. Og min holdning er at hvis det at give en flaske, kan vær med til at give det ekstra overskud, hvis det gør stunden samme med barnet rar, så er det da guld værd og langt at foretrække. Hellere det end at mor går ned med flaget, for hvem skal så tage sig af børnene.

Du fortæller om et ammeforløb som har været rigtig svært og hvor du har kæmpet rigtig meget. Jeg tror det er vigtigt - at du har kæmpet, at du er nået det videre, det er en del af processen, at du ligesom kan sige til dig selv, at du gjorde hvad du kunne. Men jeg synes du skal stoppe med at kæmpe og da din dreng samtidig ikke tager nok på, så synes jeg at du som den gode ...


Annonce

... mor du er, skal tage beslutningen om at give ham en flaske. Han skal have modermælkserstatning fordi det er bedst for ham nu og det er bedst for dig og bedst for jeres familie.

Vi har i Danmark meget høje krav til modermælkserstatning og din kiropraktor og andre kan ikke være bekendt at de har sagt til dig, at du, hvis du giver erstatning, skader din dreng for livet - er medvirkende til at give ham astma, giver ham tilknytningsproblemer, gør ham uintelligent osv. Det er simpelthen ikke okay.

Der findes i Danmark ikke dårlige erstatninger og vi har ingen problemer med rent drikke vand. Det er således ikke sundhedsmæssigt uforsvarligt at give børn flaske her, som det er i andre dele af verden. Børn i Danmark stortrives med modermælkserstatning og det skal du give din dreng.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er fint, hvis du fortsat vil forsøge at amme, og hvis han vil spise hos dig, så er det godt og rart. Men lad være med at gøre det til en kamp og sørg så for at han får noget mad. Du skal opleve, hvad det vil sige at have en mæt dreng. Du skal opleve, hvad det vil sige at have en dreng som kan sove i mere end 2 timer af gangen. Du skal opleve hvad det vil sige at kunne nyde sin lille dreng. Du skal opleve hvad det vil sige at have overskud til 2 børn og du skal opleve hvad det vil sige at have det godt med det, hvad det vil sige at føle sig som en god mor selvom du ikke ammer.

Så kære du, vil du ikke nok trække vejret dybt, lade de tåre trille der må trille og så sige til dig selv at du er en rigtig god mor. Der skal to til at få en amning til at fungere og nogle gange så lykkes det bare ikke og desværre kan man ikke altid finde årsagen og så er det så sådan. Sig til dig selv at lige nu, gør du det bedste for jer alle, hvis du tilbyder din dreng en flaske modermælkserstatning. Han skal have noget mad, så han kan begynde at tage på og du skal have lidt ro og lidt overskud.

Jeg sender dig det største knus herfra. Jeg ved at du er en mor det gør det bedste for sine børn. Rigtig god weekend og mange tanker herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce