Annonce

Annonce

Svar: Sove ude om vinteren - gode tips og fingerregler ønskes


14. november 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Gitte

Det er altid vanskeligt at give nøjagtige retningslinjer for, i hvilke tilfælde det er forsvarligt at lade små børn sove ude i kuldeperioder.

Men generelt kan man dog sige at de mindste børn er meget sårbare over for kulde. Selv børn på over et år, vil ofte ikke reagere, hvis de bliver for kolde, så hvor børn fint kan give udtryk for at de f.eks. er sultne, så har de meget svært ved at fortælle, hvis de fryser. Samtidig så ligger barnet jo stille og afkøles derfor også lettere.

Skadelig afkøling kan ske ved både lave og høje temperaturer, det afhænger helt af hvor meget det blæser og om det som du skriver er tåget eller meget fugtigt i vejret.

Sundhedsstyrelsen skriver 05.07.2006 om små børn i kulden:

Udendørstemperaturen
Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10 minusgrader. Ved højere temperaturer bør afgørelsen afhænge af følgende fire forhold.

Sovestedets placering
Ved sovestedet skal der være læ for blæst, regn og rimnedfald (denne beskyttelse kan f.eks. gives af en liggehal).

Isolering og påklædning
Barnevognen skal være vind- og vandtæt til alle sider. Bunden kan f.eks. isoleres med skumgummi eller lignende. Barnet skal være iklædt hue og være anbragt i en pose, forsynet med hætte og lukkede ærmer, så hoved og hænder beskyttes. Barnet skal være iklædt tøj med god varmeisolationsevne, enten uld, bomuld eller kunststoffer med tilsvarende egenskaber. Dynen skal dække barnets krop både opadtil og til siderne. Det er ...


Annonce

... vigtigt, at barnet sikres mod afkøling fra en våd ble. Dette kan f.eks. ske ved, at man iklæder barnet uldbukser.

Barnet
Kun sunde og raske børn bør sove ud i koldt vejr. For tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller hjertesygdom, er særligt udsatte og bør ikke sove ud i koldt, tåget vejr. Børn under 1 år - og specielt spædbørn under 1/2 år - er særligt udsatte for kuldepåvirkning. Barnets hud kan beskyttes med en vandfri creme. Herved beskyttes huden mod udtørring, men en sådan creme yder ikke beskyttelse mod kuldepåvirkning.

Opsyn mv.
Børn, der sover ude i kulden, skal være under særligt effektivt opsyn. Sovetiden bør aldrig være længere end halvanden til to timer. Jo yngre, børnene er, og jo koldere vejret er, des hyppigere skal børnene tilses. Er man i tvivl om kuldepåvirkningen, bør den, der har opsynet, selv iføre sig passende beklædning og sidde et stykke tid udendørs ved siden af børnene.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Ovenstående er som sagt fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk.

Når det er sagt, så tænker jeg at det lyder rigtig fint det du fortæller omkring din dreng og hvordan du har klædt ham på. Posen han ligger i osv. han må gerne sove ude, selvom han er snottet - faktisk så er det ligesom den friske luft nogle gange løsner lidt, men hvis han har feber skal han ikke sove ude.

Håber ovenstående er hvad du har behov for, rigtig meget held og lykke fortsat:o) Og dejligt at høre at din lille dreng er blevet rask igen.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce