Annonce

Annonce

Svar: Hele 3 ting


13. november 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Som du beskriver din datter, så får jeg fornemmelsen af at hun er en meget opmærksom lille pige, der er begyndt at følge rigtig meget med i verden og interessere sig mere og mere for, hvad der sker omkring hende. Børn er jo forskellige, som du også selv nævner med forskellen på din datter og hendes bror og der er nogle børn som i 4 måneders alderen simpelthen er så opmærksomme på alt muligt andet, at de har svært ved at koncentrere sig om at spise.

Du fortæller at når du giver hende flasken om natten, så er der ingen problemer, her tager hun den fint. Jeg tænker at det jo netop skyldes, at der om natten er fuldstændig ro, det er mørkt og intet andet der forstyrrer - derfor kan hun meget bedre koncentrere sig.

Derfor hjælper det nogle gange at gå i soveværelset eller andet tilstødende lokale og forsøge at skabe helt ro, trække gardinerne for, dæmpe lyset osv, når din datter skal spise og det kan du forsøge.

Derudover er der også børn som protesterer mod at blive lagt i favn, de føler sig på en eller anden måde presset og forbinder det at ligge i favn med noget irriterende, når de skal spise. Måske har amningen og de problemer I har haft i den forbindelse en betydning her...? Der står jo i alle bøger, at når man giver flaske, så er det vigtigt at barnet får den i favn, at man sørger for at give barnet den tætte kontakt osv. som hun ville få, hvis hun blev ammet. Men det hjælper jo ikke, hvis barnet protesterer over det:o)

Jeg synes derfor at I skal forsøge at give jeres datter flasken, hvor hun ligger ved siden af jer, sidder i sin skråstol, hvis I har en sådan eller lignende, for at se om ikke det hjælper. Fysisk kontakt og nærhed må hun så få masser af, når hun ikke spiser:o)

Dertil kommer at hun sandsynligvis stadig har lidt svært ved at fornemme, hvorvidt hun er sulten eller mæt, skal være vågen eller er træt nok til at overgive sig til søvnen og det er noget hun stille og roligt lærer. Derfor er det helt okay at du nogle gange prøver at gå lidt rundt med hende og er lidt vedholdende omkring flasken imens, da hun jo så tager imod den, - hun har bare behov for at du hjælper hende med at finde ud af at hun faktisk er sulten... giver det mening?

Det samme, når hun skal sove, så har hun, netop fordi hun er så opmærksom og bevidst en pige, rigtig meget behov for at I hjælper hende med at koble fra og lade roen komme over sig, finde ud af at dagen slutter og hjælpes til søvnen. Hun lyder til at være en pige som ikke rigtig vil gå glip af noget og derfor kæmper hun lidt imod, når hun skal sove, hvilket er helt naturligt.

Søvnforsker Søren Berg taler om at der er et søvntog, som man skal sørge for at springe på i farten. Kører det forbi, så kan man ligeså godt opgive, så må man tage barnet med ind i stuen igen, vente 40-45 minutter ...


Annonce

... til næste tog kommer forbi og prøve igen. Hvis søvntoget atter passere og man ikke når at springe på, så må man igen tage barnet ind i stuen, pludre lidt, lave nogle rolige ting med barnet og så forsøge igen måske efter kun 20 minutter. Måske denne tanke kan hjælpe jer lidt videre og hjælpe jer om aftenen?

Det er fint med Nan HA, især når hun har forstoppelse. I kan dog også forsøge med Nan 2, nu hvor hun er 4 måneder, for at se om det mætter hende lidt mere. Nan 2 er en fuldgyldig erstatning. Ellers er det fint at I så små er begyndt med grød, når hun når op på 1/2-3/4 dl. så kan I begynde at give hende 2 gange dagligt. Det er bedre at få grøden delt over to portioner og så følge efter med mælk end det er at give en stor mængde grød og der så ikke er plads til mælken i maven efterfølgende.

Det er naturligt at hun tager hænderne i munden, det hører alderen til, hun savler også mere og det er fordi der sker en enzymændring i hendes spyt og tarmsystem, som gør at hun begynder at kunne nedbryde anden føde end mælk. Tænder kan dog ikke udelukkes, der er børn, som får tænder tidligt:o)

Med hensyn til lejringsbetinget skævt hoved, så er det som du skriver rigtig ærgeligt og det er vigtigt at du gør alt hvad du kan for at bedre det. Det er derfor meget vigtigt at hun så vidt muligt lægges på maven, når hun er vågen. Gør det til en vane altid at lægge hende fra dig på maven. Hun må også gerne ligge på siden. Hun er ved at være en stor pige og stærk er hun også, derfor kan det være svært for dig at ændre på hendes hovedstilling - hun styrer det jo meget selv og vil sandsynligvis også kunne flytte det, du lægger ved hendes ansigt. Men det er et forsøg værd.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Tag en sok og fyld den med risengryn, så du får en lidt tung men samtidig eftergivelig og blød pose. Læg denne pose ved hendes ansigt, når hun sover, således at du drejer ansigtet til den side, hvor du ønsker hendes ansigt skal ligge og så lægger du posen med ris, så hun ikke så let kan dreje sit hoved den modsatte vej.

Det vil også være en god idé at I begynder at tænke over hvad arm I giver hende flaske fra. Hvis I altid sidder med hende i højre arm og det er venstre side hun er trykket på, så skal hun have flasken fra modsatte arm - eller i stedet netop ligge ved siden af jer, så der heller ikke under spisning er noget tryk på hovedet.

Vend evt hendes seng modsat eller læg hende modsat i sengen, så hun kigger mod lyset. Hæng uroer og lignende op til den side, hvor I gerne vil have hende til at kigge hen.

I kan få lægen til at kigge på jeres datter og komme med en vurdering af, hvorvidt hun vil have gavn af specialbehandling. Da jeg ikke kan se hende, kan jeg jo ikke vurdere, hvor meget der er tale om.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.

Dagpleje opstart

Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce