Svar: 5 årig vil ikke sove i egen seng

---

Kære Tina

Det er helt normalt at børn i perioder bliver bange for forskellige ting. Og det I oplevet i øjeblikket er en helt naturlig del af jeres datter udvikling og derfor ikke noget I skal problematisere eller gøre et større nummer ud af. Det bedste I kan gøre er at være der for hende, fortsat putte hende i eget værelse, så hun føler sig tryg ved at gå i seng - men om natten skal hun have lov til at komme ind til jer.

I må så vurdere om det skal være i jeres seng eller en madras på gulvet, I kunne måske få hende til at sove på madrassen, hvis I lod være at tale om det, men bare havde den gjort klar og når hun så kom trissende, så lagde I hende der, fortalte at I var der, evt. lå ved siden af og holde hende i hånden osv. så hun på den måde vendte sig til det og syntes det var okay.

Børn gennemgår forskellige faser hvor de naturligt i deres udvikling vil være bange for forskellige ting. Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker på.

Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.

Omkring 4-5 års alderen er mange børn bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til den onde og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan ...

---

---

... være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Og børn vil omkring 6 års alderen ofte også kunne begynde at være bange for at sove. Barnet smutter ind til forældrene midt om natten eller vægrer sig mod at blive puttet i egen seng på eget værelse og vil gentagne gange bede om at få lov at sove med andre. Børn i denne alder vil ofte også være bange for at være alene i situationer hvor forældrene ikke er inden for synsvidde også selvom man ikke er langt væk - barnet kan f.eks. være utrygt ved at være i et andet værelse end forældrene. Frygten for at være alene og sove alene vil som regel aftage når barnet når 8 års alderen.

Når børn bliver 7-8 år så begynder de at være mere bange for ting, som de ved kan se, fordi de ser det i medierne. Det kan være flystyrt, naturkatastrofer, krig, terror, aids osv. og når børn bliver 9-10 år gamle, så skifter frygten karakter til at handle mere om at skulle præstere noget, frygten for at skulle testes, tanker om at man skal have bestemte kompetencer, at man skal blive til noget osv. Børn kan i denne alder også blive bange for at dø og bekymre sig meget omkring hvad der skal ske med dem, hvis forældrene skulle gå bort.

---

---

De fleste af disse former for frygt kan fortsætte helt op mod 11-12 års alderen og det vil altså i en hvis grad være normalt. Og man skal altså altid vurdere om den frygt som barnet har fylder så meget at den hæmmer barnet.

Det var lige lidt om angst hos børn, så er du lidt forberedt på hvad der kan se undervejs og for at forklare at der intet unormalt er i vejen med jeres datter, men at det faktisk forholder sig lige modsat. Det er derfor efter min mening helt okay at hun kommer trissende, også selvom pladsen er trang...

Håber du kan bruge mine tanker:o) Fortsat held og lykke til jer alle.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---