Svar: Hvad er der på spil?

---

Kære Mor

Der er ingen tvivl om at din datter gennemgår en meget stor udvikling lige nu og jeg kan godt forstå du nogle gange synes det går lige hurtigt nok. For naturligvis er det dejligt og skønt at opleve alt det hun siger og gør og det er jo fantastisk at hun har egen vilje og viser jer den, men samtidig bliver man også overrasket og bliver naturligt i tvivl om hvordan man skal tackle det hele bedst muligt.

Grethe Kragh-Müllers bog, som jeg ved du kender, er en rigtig god bog til at forklare hendes hjernemæssige udvikling og de konflikter der naturligt opstår i dagligdagen - både hvorfor, men også hvad man skal stille op med dem.

Rent sprogligt så kan man sige at børn netop her udvikler sig meget forskelligt. Nogle børn taler meget hurtigt og er ikke ret gamle før de rent verbalt kan gøre sig forståeligt. Andre børn er senere til det med sprog og den sproglige udvikling har således vide rammer.

Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Når barnet er ca 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger de i stedet for se.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" ...

---

---

... fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

Ud fra ovenstående kan du se at din datter er rigtig godt med og det er super dejligt. Tal med hende alt det du kan:o)

---

---

Med hensyn til dit spørgsmål om hvordan I møder hende bedst, så tænker jeg at det er begge dele du skal gøre - nogle gange er det korte konsekvente meddelelser, andre gange er det vigtigt at inddrage hende mere og give hende valg. Du skal være opmærksom på at så lille en pige vælger meget impulsivt og derfor skal hun ikke have alt for mange valgmuligheder af gangen. Det er således ikke nogen god idé at du giver hende valget mellem f.eks. æble, pære, banan eller blomme - for i det ene øjeblik vil hun have pære, men to minutter efter vil hun hellere have blomme. I sådanne situationer er det udmærket at du gør nogle valg for hende og serverer en lille tallerken med det du synes.

Nogle gange vil I stå i situationer, hvor hun meget let bliver frustreret og der er meget kort imellem glæde og frustration. Det kan være du giver hende et æble der er skåret ud i både og så ville hun have det skrællet eller omvendt. Nogle gange kan man nøjes med at give ½ æble af gangen og på den måde nå at indgå et kompromis, andre gange så bliver hun bare frustreret og ked af det, når tingene ikke lige går som hun ville have det og så må du møde hende der.

Det vigtigste i denne alder er, at man kan rumme barnet og barnets følelser og frustrationer. At kunne rumme hende, betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det, uden at du vil ændre det og uden at du tager det personligt. Og så må du forsøge at aflæse og finde ud af hvad hun vil eller ikke vil og sætte ord på for hende, så hun kan høre om du har forstået hende. Hvis hun føler sig forstået og lyttet til, så klinger adrenalinen i kroppen af og hun bliver glad og rolig igen.

Jeg håber mine overvejelser hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat med hende. Det er en skøn tid I går i møde. Man lærer så meget om sig selv og hinanden at kende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---