Svar: Flaske eller bryst og putning

---

Kære Christina

Dejligt at høre at amningen nu går bedre igen og at du kunne bruge mit sidste svar.

I forhold til flaske, så synes jeg at I skal vurdere, hvorvidt I gerne vil have jeres dreng tager flaske eller om det ikke er vigtigt. Hvis I ønsker at han på sigt skal tage flaske en gang imellem, så vil det være rigtig godt, at far fortsat forsøger at give flasken, da I ellers risikerer at han vil afvise det helt, hvilket han jo allerede er begyndt på.

Det at give flaske vil også betyde at din mælkemængde nedsættes, fordi flaksen træder i stedet for en amning og jeres beslutning omkring hvorvidt jeres dreng skal have flaske eller ej, afhænger således også af, hvad du tænker omkring amning. Hvorvidt du ønsker at amme længe endnu eller om du har planer om at stoppe amning i nærmeste fremtid. Det kan også handle om hvad tanker I gør jer i forhold til at far skal kunne putte og jeres dreng således ikke skal være afhængig af brystet inden sengetid, hvorvidt du skal begynde at arbejde, eller bare gerne vil have mulighed for at tage i byen en gang imellem osv. osv.

Hvis du med dig selv ved at du bare rigtigt gerne vil amme så længe som muligt og du er parat til at gøre dette i mange måneder endnu, så behøver I ikke tage kampen om flasken og kæmpe for at jeres dreng skal lære dette.

Den pågældende fødselsdag, som du skal til, her tænker jeg at jeres dreng jo rent faktisk tager flasken, hvis far er vedholdende nok og at du således må forsøge at tage af sted. Går det så helt galt, så må du jo komme hjem, men mon ikke det vil gå, når du ikke er der og der ikke er andre muligheder end flasken. I givet fald kan far jo så også lægge sig på jeres seng og give jeres dreng flasken der, imens han så har sin sutteklud ved sig osv. så situationen minder lidt om når mor er hjemme:o)

Du spørger om det er for tidligt at tage kampen med ham og jeg tænker som sagt at det afhænger helt af, hvad du vil med amning og flaske fremover. Hvis du ønsker at han skal tage imod en flaske, så er det ikke for tidligt at 'træne' ham til det.

Du spørger også om han kan tage skade af at græde så meget og fortæller at du har hørt at hvis børn græder mere end 5 minutter, så bliver de hjerneskadet.. Nu er det jo sådan at hjerneskade er mange ting og det er jo ikke sådan at din dreng pludselig får en hjerneblødning, en blodprop eller lignende fordi I lader ham græde. Det er dog sådan at børn bliver født med umodne hjerner og hvordan deres hjerne udvikler sig afhænger af hvordan vi som forældre reagerer på dem og på de signaler de sender.

Her skal man skelne barnet gråd fra hinanden. Det betyder at det ikke er al gråd, man skal reagere på med det samme. Der er forskel på om barnet græder fordi det er bange og utrygt, om barnet græder fordi det har ondt eller er sygt, fordi det søger underholdning eller fordi det er overtræt og har brug for ...

---

---

... roen til at samle sig selv. Det er meget vigtigt at man skelner mellem disse ting og derfor hele tiden vurderer, hvad er der tale om her og hvordan skal jeg handle i forhold til dette.

Det er helt basalt for udviklingen af jeres drengs tillid til jer forældre at I lytter og hjælper, når han har behov for det. I skal vurdere hans gråd og situationen hele tiden og når han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være helt okay at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham så hun falder i søvn. Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her nytter det ikke noget at man går fra ham og lader ham græde sig i søvn og udmattelse. Her er det vigtigt at man netop tager ham op, giver ham fysisk kontakt og så er det sådan man skal gøre.

Når man forlader et grædende og ulykkeligt barn, et barn som rejser sig, strækker armene frem og som med sit kropssprog råber "tag mig op" eller "bliv hos mig", så er barnets hjerne og krop fyldt med en masse stresshormoner, barnet er i ubalance og kan ikke selv komme ud af denne tilstand.

---

---

Når barnet tages op, når man sidder hos barnet, holder det i hånden, er til stede og nærværende så falder barnet til ro. Det føler sig lyttet til og barnets hormoner ændres, barnet begynder at aktivere de centre i hjernen, som får barnet til at falde til ro. Når dette sker, så skabes der nogle forbindelser i hjernen som barnet fremover vil kunne drage nytte af. Det vil f.eks. sætte barnet i stand til i fremtiden bedre at kunne tackle forskellige stressede situationer.

Det er den korte teoretiske forklaring på, hvorfor man netop ikke bare skal gå fra sit ulykkelige barn, men netop skelne meget imellem, hvad gråden handler om og så reagere hensigtsmæssigt i forhold til dette. Og det er sandsynligvis dette du har hørt omkring 'børn bliver hjerneskadet af at få lov til at græde'. Hvis du gerne vil vide mere om dette emne, så skal du købe eller ønske dig (julegave) bogen "Fantastiske Forældre" af Margot Sunderland. Du finder den i min bogguide under "børneopdragelse".

At det tager 10-15 minutter for et barn at falde til ro og falde i søvn lyder rigtig fint og super i forhold til hans alder, mindre kan I slet ikke forvente. Det er i forhold til hans alder helt okay, at I forsøger at lære ham at putte og sove i sin egen seng, det er vigtigt at han forbinder det at sove med sengen og føler sig tryg. Det lyder som om at I er på rette vej og støtter jeres dreng rigtig fint. Igen skal der dog være fleksibilitet og han er jo stadig bare et lille myr, så derfor vil det være rigtigt nogle gange at berolige ham imens han ligger i sengen, andre gange har han behov for at blive taget op, vugget osv. og den fleksibilitet skal der være plads til.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

Viden om børn:

---