Annonce

Annonce

Svar: Vores datter vil ikke spise


8. november 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære urolige mor

Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det og føler at du gør noget galt, når du gentagende gange oplever at din datter afviser brystet. Det er meget hårdt at opleve ens barn græde ved brystet og at man gentagende gange skal forsøge alverden for at få hende til at spise.

Det er dog sådan at nogle børn faktisk trives rigtig godt med kun at spise få minutter og det lyder jo som om at det godt kunne være tilfældet hos jer. Du fortæller at din datter generelt har taget godt på og hun trives, er glad og udvikler sig i god retning. Hvis vi forestiller os at du har en rigtig hurtig nedløbsrefleks og din datter et rigtig godt vacuum, ja så får hun hvad hun skal have også selvom hun kun spiser 7 minutter... det er du et eller andet sted nødt til at tro på og her må du se på hende og se hvor godt hun trives:o)

Du skriver at du er bange for at hun er kommet ind i en vane med at slatspise, så hun ligesom lader sig nøjes med lidt af gangen og det lyder også som en mulighed. I forhold til amning er det nok begrænset hvor meget du kan gøre ved det, men netop det at hun nu er begyndt med skemad, gør at du på den måde stille og roligt kan vende hende til at have en større mængde mad i maven af gangen. Det vil sige at hvis du f.eks. giver hende skemad 2 gange dagligt og følger efter med brystet, så vil hun stille og roligt vende sig til at der på disse tidspunkter skal være en større mængde i maven. Ofte spiser børn fortsat ligeså længe på brystet som de ellers ville gøre og på den måde får hun altså både den vanlige mængde mælk + f.eks. ½ dl. grød. På sigt tænker jeg at skemaden således vil kunne hjælpe jer.

Jeg har lidt svært ved at tyde ud af dit brev, om du er træt af amning. Om det simpelthen er for hårdt at tage disse kampe med hende? I givet fald kan du jo overveje om du en gang imellem vil give en flaske i stedet, så kan far tage over og du kan på den måde få lidt frirum. Hvis hun ikke vil flasken, så er der dog ikke så meget at gøre, så er du jo nødt til at amme, men må så supplere med skemaden og tiden vil på den måde også arbejde for jer:o)

Man oplever nogle gange det der kaldes ammestrejke. Ammestrejke kan opstå fra den ene dag til den anden, men det kan også komme gradvist, hvor barnet bare afviser brystet mere og mere.

Der kan være flere årsager til ammestrejke, det kan være at barnet forbinder brystet med noget ubehageligt, at barnet f.eks. er blevet forskrækket over et eller andet imens det lå ved brystet og spiste. Det kan også opstå i forbindelse med forkølelse, hvor barnet har svært ved at trække vejret gennem næsen, når det ligger ved brystet. Det at ligge ved brystet og spise betyder jo at man samtidig skal trække vejret gennem næsen og når man ikke kan det, så er det meget ubehageligt og børn kan i den forbindelse afvise brystet.

Børn kan også få ammestrejke, hvis der i familien er sket et eller andet, som giver uro og dårlig eller trykket stemning. Det kan være de lidt store ...


Annonce

... ting, som dødsfald eller skilsmisser, men det kan også være en generelt dårlig stemning, hvor I skændes meget, skælder meget ud på jeres datter eller lignende. Som du selv skriver, så handler det også nogle gange om at man som mor skal virke rolig og forsøge at være så afslappet som muligt og det er rigtig godt at du forsøger det du kan:o)

Nogle gange handler det om at barnet er ved at få tænder, andre gange at moderen er ved at få menstruation, begge dele er dog lidt tidligt i forhold til jeres situation.

Børn kan også reagerer negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken.

Og så kan det også handle lidt om din datters alder og at hun nu begynder at skifte ammerytme og ikke har helt samme behov som tidligere. Det kan sagtens være at hun nogle dage fint kan nøjes med 4-5 amninger og trives med dette, selvom andre børn måske vil have behov for 6 amninger dagligt for at holde vægten. Men hvis vi nu forestiller os at hun ikke behøver blive ammet særlig tit og du så vedbliver at lægge til, så føler hun sig presset og kan så finde på at afvise brystet helt. Derfor er det også rigtig godt at du fortæller at du har forsøgt på at trække tiden, give lidt hyppigere osv. og umiddelbart vil amning hver 3½-4 time jo være rigtigt passende... Det lyder således rigtig godt og fint det du gør og du gør ikke noget forkert.

Jeg sender dig her en plan over dagen med to måltider skemad, fordi jeg tænker at det måske kan give dig lidt overblik over hvordan en dag kan se ud. Prøv at tilbyde din datter brystet på de angivne tider (cirka - du skal ikke være rigid:o)) og hvis hun ikke vil, så fred være med det, dier hun i 7 minutter så er det godt, og dier hun længere så er det også fint. Forsøg ikke at lade dig gå på af det, men stol på at hun har en naturlig evne til at regulere sit behov og hvis du tilbyder, så må hun tage, hvis hun vil.

Plan for dagen:

Tidlig morgen 06: Amning

Formiddag 9-10: Amning


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Puttes herefter til formiddagslur

Frokost 12: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Må gerne spise ½ dl. eller lidt mere, hvis hun kan

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16: Ammes og tager evt. herefter en powernap

Aften 18: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Må igen gerne spise ½ dl. eller mere, hvis hun kan.

Ammes til natten og puttes 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes igen, prøv at amme hende imens hun sover.

Nat 24-06: Ammes kun hvis hun vågner og gerne vil, eller hvis du oplever at det er lettere at få hende til at spise på dette tidspunkt, fordi der er mere ro. Til piger som hende, kan det nogle gange være godt at udnytte at de ikke protesterer så meget, når de er trætte, døsige eller sover og derfor give dem lidt mere mad aften og nat... så må du hvile dig om dagen i stedet:o)

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper dig videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce