Svar: Vil stadig ikke spise mos
Kære Camilla
7 måneder gammel skal Ellapigen igang med mere familiemad og hun skal have mad som smager af noget. Du skriver at hun faktisk virker meget god til at tygge og gumle på noget og derfor vil jeg foreslå at du begynder at give hende mere mad i stykker. Hun skal stadig væk have skemad og mos ved siden af, men altså også mad som hun selv kan sidde med, mad som skal spises med fingrene og med gaffel.
Udgangspunktet skal være jeres mad, hun kan få godt kogte pastaskruer, små stykker af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), hun må meget gerne få sovs hvis du laver det med sødmælk eller lidt fløde og du kan således mose lidt kartoffel eller andre grøntsager med sovs og give hende det med en gaffel, hvor hun ved siden af så skal have mad i stykker, der skal arbejdes lidt mere med.
En plan for dagen til et barn på 7-8 måneder, som gerne må begynde at tygge og bruge sin mund lidt mere kunne se således ud:
Tidlig morgen kl 06: Flaske
Morgen 08: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød eller lignende, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, frisk eller moset, evt med lidt mælk på, ½ bolle, brødskorpe, eller lignende at sidde og gnave lidt i og øve sig på. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 med en flaske
Frokost 12: Grøntsagmos med kød eller fisk (lav det selv eller køb evt. mos på glas) og ved siden af begynde med små hapsere af brød med smørbart pålæg, små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende. Altså både mos og mad i stykker, vand af kop
Puttes til middagslur kl. 13.30-14 med en flaske
Eftermiddag 15-16: Grød, gerne med lidt frugtmos, vand af kop. Igen tilbydes brødskorper, frisk frugt (melon, appelsin, mandariner og lignende at sidde med selv).
Aften 18: Grøntsagsmos og mere og mere udgangspunkt i det ...
... I andre spiser, hun må få stort set alt: Boller i karry, frikadeller og flødekartofler, bagte kartofler med dressing, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, osv. - de lidt gammeldagsretter er ofte gode. Hun må også få oliven, hvidløg, rødbede osv. som mange børn faktisk godt kan lide - pesto kan også være et stort hit. Og igen skal hun så også her have mad i stykker, kogte blomkål og broccolibuketter i hånden som hun selv kan sidde med, selv have lov til at spise små stykker af indmaden af en frikadelle osv. imens hun så får mos ved siden af. Vand af kop
Puttes til natten med en flaske kl. 19-19.30
Sen aften 23: Får sin natflaske af far
Du skal ikke lægge bånd på dig selv, når du giver hende mad. Lad hende spejle sig i dig, se dig åbne munden, skru op for motivationen - ammm, mam, mam, dejlig mad, smager godt, mam, mam osv. - det skal virkelig være lækkert og så skal du sørge for at I spiser sammen og at det er hyggeligt.
Med hensyn til Marius og mælkeindtag, så drikker han alt for meget mælk - hvis han når op på 1 liter om dagen, så er han faktisk det man kan kalde for 'mælkedranker' og det er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre ham varieret nok kost i øvrigt. Det er derfor meget vigtigt at I får skruet gevaldigt ned for hans mælkeindtag.
Han må stadig gerne få havregrød om morgenen, så kan de to spise det samme, men derudover skal han spise ligesom I voksne og han skal ikke have mere end 500ml mælk dagligt og dette er alt incl. Det vil sige den mælk der indgår i maden som sovs osv. men også det han drikker af glas, den portion yoghurt han spiser osv. Han skal altså kun have halvdelen af hvad han får nu, måske endda mindre og derudover skal han drikke vand.
Fortsat held og lykke med dem begge to:o) Håber du hermed er hjulpet videre i den rigtig retning.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder