Svar: Dårlige sovevaner - 3 mdr.
Kære Ulla
Du skal naturligvis være opmærksom på at din dreng ikke er så vågen og har svært ved at sove om dagen, fordi han er sulten. Jeg ved at du tidligere har spurgt ind til et evt. tilskud til amningen og vi har drøftet appetitspring, så derfor tænker jeg også at du måske selv har overvejet, at han kunne være sulten. Det er derfor fortsat vigtigt at du tilbyder ham brystet hyppigt og sørger for at han spiser godt i bund og ikke kun tager toppen, som er vandholdig, men altså får den gode og mættende mælk med.
Når det er sagt, så er det gennemsnitligt sådan at de fleste børn på 3 måneder vil sove ca 3 lure i løbet af dagen. Ofte vil dagslurene vare ca 5 timer og om natten vil barnet så sove ca 10 timer, naturligvis afbrudt af mad.
Det lyder helt relevant at du forsøger at putte din dreng, når han har været vågen et par timer. Når han vågner efter 30 minutter, så er det sandsynligvis fordi han her skifter søvnfase og det vil her være rigtig godt, hvis du kan forsøge at hjælpe ham videre i søvnen. Dette gør du bedst ved at svøbe ham allerede når du putter ham første gang, så han rent fysisk hjælpes til at holde sammen på sig selv og så kan du også give ham en sut, vugge ham lidt, kører ham lidt i barnevognen. Nogle gange er man nødt til at tage barnet op, nogle gange lægge til brystet igen (fortsat holde ham svøbt) og så putte ham igen, hvor efter han kan sove videre.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at sove 1½-2 timer af gangen men hvis han bare græder og græder, så lad være og så lad ham styre det selv, så må han tage de ekstra lure og så må du tro på at han sover, når han har behov. Der er ingen idé i at trave gade op og gade ned med et grædende barn - vil han op og opleve verden så tag ham op, stimuler ham, giv ham mad, ren ble osv. og så må du forsøge at putte ham igen lidt senere.
Børn er forskellige og nogle børn sover meget og andre betydeligt mindre. Det vigtigste er at barnet trives og virker glad, har overskud til at vokse og interessere sig for verden, gerne vil pludre osv. altså at han har det godt. Det er det du skal fokusere på.
På sigt er det ...
... naturligvis en dårlig vane altid at skulle vugge sit barn i søvn. Han bliver jo ikke lettere og tilsidst vil I ikke kunne holde ham i armene. Men børn har også brug for at blive vugget. Det er vigtigt for deres balance og udviklingen af den og samtidig er omfavnelse, kærtegn og nærhed med til at udvikle hans hjerne og vigtige for han velbefindende fremover. På den måde skal I altså ikke være ked af at I vugger, men i stedet gøre det I oplever virker.
Det vigtigste er at han forbinder det at sove med noget rart og at I betrygger ham i at det er godt og dejligt. Når du vugger ham, så se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne og læg ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og det er en god idé at give ham en sut og en sutteklud. Stå lidt ved ham og hold dine hænder roligt på hans krop, så han fornemmer at du er der og vug ham stille og roligt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Så mit råd til dig idag er altså at du er opmærksom på at børns søvnfaser er andeledes end voksnes og netop efter 30 minutter skifter mange børns søvnfase og vågner i den forbindelse op. Her er det vigtigt at du ikke automatisk tager ham op, men i stedet forsøger at hjælpe ham til at komme videre i søvnen, som du også forsøger nu ved at vugge ham.
Men fordi han bliver for tung i længden til at du kan bære rundt på ham, så vil det være godt at I forsøger at putte ham i sin barnevogn, seng osv. Det at blive trillet lidt frem og tilbage i barnevognen kan have god effekt.
Igen en balance, for en tur dagligt er godt for jer begge og hvis han sover fordi vognen er i bevægelse, så kan det være en god måde at vende hans krop til i hvert fald en lang lur i løbet af dagen. Men at køre med ham i timer hvor han græder og ikke vil det er uholdbart og det skal du naturligvis ikke gøre. Så må du lade ham forsøge at være selvstyrende.
Fortsat held og lykke med ham, håber du hermed er hjulpet videre på vej. Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.











