Svar: Modermælk og søvn rytme
Kære Linette
Der er ingen tvivl om at din dreng skal til at have mere rigtig mad, mere familiemad og at dagsplanen således skal til at ændres lidt.
Jeg kan ud fra din plan for dagen forstå, at du ikke længere ammer og at du nu kun giver mme af flaske en gang dagligt og at ellers får mme af kop. Umiddelbart tænker jeg at det lyder til at være lidt i underkanten af hans behov. Nu ved jeg jo ikke hvor meget han drikker af kop, men det vil være rigtig godt, hvis du kunne få mindst 400ml og gerne lidt mere i ham hver dag. Dette er nødvendigt for at hans jernbehov bliver dækket ellers skal du give ham jerntilskud ved siden af.
Når han kun drikker 100ml om aftenen, er det så fordi du ikke laver mere, eller er det ham selv der siger stop? Jeg spørger naturligvis fordi det ville være rigtig godt, hvis du der kunne få ham til at drikke 200ml. Samtidig tænker jeg også at en flaske at vågne på også med 200ml ville være godt for ham og måske han vil acceptere en flaske kl. 06...?
Mit forslag til en dagsplan til en dreng, som er næsten 8 måneder ville se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme - gerne 200ml
Morgen 8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30 Frugtmos eller frisk frugt, brødskorper eller lignende at sidde med, vand af kop
Puttes til formiddagslur kl. ca 10, sover en times tid
Frokost 12.00 Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af begynde med små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 13, gå en tur med barnevognen forsøge at få ham til at sove 1½-2 timer
Eftermiddag 15.30: Grød evt. med lidt frugtmos, frisk frugt, brødskorper ...
... eller lignende at sidde med selv, vand af kop
Hvis han ikke sover længere middagslur, så har han måske behov for en lille powernap her og det er så okay, så længe det ikke betyder noget for hans nattesøvn - så er det sådan han er.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af meget mere af jeres mad. Det vil sige at han skal til at have godt kogte pastaskruer - han kan sagtens få pasta med kødsovs, han kan få ris - boller i karry, han kan få små stykker af indmaden af en frikadelle og han må gerne få flødekartofler til, han kan få laks og spinat - han må i det hele taget gerne få alt det I spiser og det er meget vigtigt at I giver ham det. Han skalk både have mos og mad som han selv kan sidde med, mad som skal tygges og han skal have masser af smagsvariation. Vand af kop
Puttes til natten kl ca 20 med en flaske med 200ml mme
Hvis han ikke drikker 200ml på flaske, så kan du overveje om ikke du kan få ham til at tage en ekstra flaske inden midnat - han vil måske godt acceptere den, hvis du giver ham den i søvne. På den måde kan du via flaske få ham til at indtage de 400ml som dækker hans jernbehov og via grød og mos kan han så få sødmælk eller yderligere mme.
Jeg synes det er vigtigt at han lærer at drikke vand af kop, da vand er den bedste tørstslukker og mme og smagen af dette bør han som udgangspunkt forbinde med flasken. Det at han får mme til hvert måltid tager også lysten væk fra flasken og fylder samtidig i maven, så han måske ikke helt spiser, hvad han har behov for.
Jeg håber at ovenstående plan og mine overvejelser hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











