Annonce

Annonce

Svar: Bullerbasse med temperament


31. oktober 2007

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Magnus´ mor

Det er som du skriver en rigtig svær tid I går igennem og Magnus har rigtig meget behov for jeres forståelse og omsorg, samtidig med at han også skal have sat grænser - han skal lære hvordan han skal opføre sig sammen med andre mennesker og hvordan vi hver især påvirker hinanden med den måde vi opfører os på. Det er en proces han skal igennem og det her er en af de lange - man kalder det selvstændighedsfasen og det er især i 1-3 års alderen at børn virkelig udvikler deres selvstændighed og deres temperament bliver meget tydeligt.

I skal naturligvis have nogle regler hos jer, som han skal følge, det er en del af opdragelsen. Det kan være regler som handler om at man skal have vasket hænder før og efter man spiser, at man sidder ved bordet, når man spiser og ikke render rundt med mad i huset, at man ikke må hoppe i sofaen, ikke må komme blyanter ind i dvd-afspilleren osv.

Med børn i den alder, skal man altid overveje om det er en regel som man vil holde fast i, om det er en konflikt som er værd at tage. Hvad er der egentlig i vejen for at det kan blive som han gerne vil? Siger vi nej, fordi vi er trætte, eller siger vi nej, fordi vi har overvejet det grundigt. Børn som oplever en gang imellem at få deres vilje, oplever at de bliver hørt og at det de siger og mener også tæller. Børn som får denne oplevelse vil bedre acceptere et nej andre gange. Det du beskriver lyder således fint.

Du skriver at din dreng godt forstår ja og nej og det er rigtig godt. Du skal dog kunne rumme, når han bliver frustreret og når verden går ham imod, uden at det ændrer dit nej. At kunne rumme hans følelser betyder at du skal kunne klare at han er vred, ked af det, sur, ulykkelig, sjov, glad osv. uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Du skal turde vise ham, at det er okay at blive frustreret og at have alle de følelser han har. Følelser falder til ro, hvis vi ikke puster til dem - adrenalinen i kroppen klinger af. Men kaldes vi hysteriske eller lades alene med besked om at vi ikke er til at holde ud "så kan du blive der til du kan opføre dig ordentligt", så pustes der til følelserne og det bliver værre:o) Dette kun et eksempel på hvordan det nogle gange foregår - ikke at jeg tror det er sådan hos ...


Annonce

... jer!

Det er også vigtigt at du ved, at konflikter ikke kan undgås og at de heller ikke skal undgås. De er en del af livet og det er med til at udvikle både dig og din dreng. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde.

Overordnet kan man sige at det vigtigste i en konflikt er at lytte til hinanden, begge parter skal føle sig lyttet til og forstået. Nogle gange kan det man gerne vil godt lade sig gøre, andre gange ikke, og atter andre gange kan man finde et kompromis.

Det er altså meget vigtigt at du lytter til din dreng og prøver at finde ud af, hvad det er han vil eller ikke vil. Selv om han naturligt ikke taler så meget fordi han endnu ikke er så gammel, så vil han på mange måder godt kunne gøre sig forståelig og han vil forstå rigtig meget at det du siger. Lyt derfor til ham og sæt ord på det du tror han gerne vil.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ofte er det småting i vores voksne verden, der får verden til at falde sammen for ham, det kan være hverdagsting som at æblet ikke blev skrællet, at han ville have pære i stedet for agurk eller hvad det nu kan være. Nogle gange kommer konflikten og frustrationen selvom man har lyttet og forsøgt og jeg siger heller ikke, at du skal give ham sin vilje hver gang, men hvis du lytter til ham og sætter ord på det du mener han vil, så han føler at du trods alt forstår ham, så mindskes konflikterne.

Han skal naturligvis ikke banke sit hoved ind i ting, det er farligt og kan skade ham og her har du en opgave i at forhindre at det sker. Hvis han således reagerer så voldsomt at han kan yde skade på sig selv, så vil det være nødvendigt at du holder ham til han er faldet til ro, eller forsøger at gå imellem ham og væggen, så han ikke får lov til at gøre sig selv ondt.

De natlige opvågninger lyder som drømme og det lyder ikke som om at han er rigtig vågen. Hvis flasken er det som virker, så fred være med det i en periode, det skal dog ikke blive til en vane at han skal have flaske for at sove videre om natten. Det er han for gammel til.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre frem. Der er skrevet rigtig mange gode bøger om børn i denne alder, hvis I kigger i min bogguide under "børneopdragelse" og "Udvikling" så kan I se om nogen af dem vil interessere jer. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce