Svar: Problemer med nattesøvn

---

Kære Lotus

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, det er der ikke noget at sige til, især nu, hvor du jo også skal på arbejde og gerne virke bare nogenlunde frisk og veludhvilet...

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Det er helt korrekt at det sandsynligvis vil hjælpe at putte hende og lade hende græde sig i søvn. Hun vil ganske givet holde op med at græde, men hun vil ikke gøre det, fordi hun har lært at mor og far er lige inde i stuen og hun derfor trygt kan lægge sig til at sove. Hun vil stoppe med at græde, fordi hun oplever at det ikke nytter noget, at hun ikke bliver hørt og at der ikke bliver reageret på hendes behov....

Det er for mig at se derfor meget vigtigt at skelne imellem hendes gråd. Hvis hun græder fordi hun er utryg, hun klynger sig, hun vil ikke sove alene, hun har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Men hvis hun småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så er der ikke noget problem i at gå. Her skal man så bare betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så hun ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener hun skal sove nu og så betrygger hende i det.

Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle ...

---

---

... at I kommer lige om lidt igen, at I bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal ikke vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges. Selvom hun ikke græder, så skal I vende tilbage til hende, så hun hele tiden ser jer og dermed ved at hun ikke er alene.

Det handler om at hjælpe hende med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så hun atter føler sig tryg. Hun har som sagt en alder, hvor det er vigtigt for hende at have jer inde for synsvinkel for at hun helt forstår at I er der. Kan hun ikke se jer, kan hun godt føle sig forladt.

---

---

Et alternativ til "se-til-metoden" kunne være, at I var til stede uden at tage jer direkte af jeres datter. I kunne f.eks. tage strygebræt og diverse strygetøj med på værelset eller i rummet/gangen lige ved siden af. Så kunne I stå og stryge og jeres datter kunne se at I var der og kunne så trygt lægge sig til at sove. Altså være til stede uden at aktivere hende. I ville så også kunne sige til hende, at hun skulle lægge sig ned igen osv. og altså på den måde minde hende om at det var sovetid. I kunne også hjælpe hende med at blive puttet igen, og så atter vende tilbage til strygetøjet.

Er det voldsom utryghed og angst der præger billedet, så synes jeg I skal sidde hos hende. Hun er en stor og tung pige at gå rundt med og jeg synes at I i stedet skal tage hende ud af tremmesengen og lægge en madras på gulvet på hendes værelse. Så kan I sidde sammen med hende, sidde ved siden af hende, holde hende lidt i hånden osv. og på den måde få hende til at føle sig helt tryg ved sit værelse og lære at sove der. Det vil også give jer dobbeltsengen tilbage... Indfør en godnat historie, en godnatsang, en kop mælk eller lignende, når hun skal sove, som en del af et nyt putteritual.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---