Svar: Min søn bidder
Kære Pia
Der er mange grunde til at børn bider, men helt overordnet set, så kan man sige at især to ting gør sig gældende, når man taler om hvorfor børn bider.
Den ene grund er når de ønsker at få deres vilje eller føler sig presset i en situation. Det er en måde at sige, "det er mit legetøj" eller "du må ikke tage bilen fra mig". Andre børn slår eller river i hår for at opnå det de gerne vil. Det afhænger af barnets alder. Det er altså ofte en afmagtssituation, hvor barnet mangler ord og i stedet bliver fysisk.
Det lyder som situationen i dagplejen, din dreng er ikke gammel nok til at forklare hvad han vil have eller ikke vil have og derfor bliver han fysisk i stedet og det udarter sig så i bid.
Den anden grund ser man, når man sidder og kæler med sit barn, nusser og krammer og pludselig er man bidt i skulderen eller i kinden. Eller barnet kommer løbende hen til en og bidder fuldstændig umotiveret en i låret. Når børn bider i disse situationer er det et udtryk for kærlighed. "Jeg kan så godt lide dig, at jeg kan spise dig". Og det er lige præcis det der sker hos jer.
Det er jo netop når I sidder og kæler og krammer at det kammer over og hans kærtegn kommer til at gøre ondt. Det er som du skriver rigtig vigtigt at lære ham at det gør ondt, ligesom at brænde sig på komfuret osv. og den bedste måde at forklare ham på at det er forkert er ved at sætte ham fra dig.
Han er helt i ekstase, han synes det er fantastisk og han kan slet ikke styre sig ...
... selv og sine følelser, når I tumler rundt. Det er meget vigtigt at han lærer at I ikke synes det er sjovt og at han fornemmer at her var en grænse og det viser I ham bedst ved at sætte ham fra jer. Netop ved at sætte en handling med det at sige nej, eller av, for ham til at huske at her var noget som var forkert, noget I ikke ville have. Så med det samme han bider, så sig AV og Nej og sæt ham fra jer.
Han skal naturligvis have lov til at komme op igen, du må ikke bære nag, men bider han igen, så må du sætte ham fra dig. Du må naturligvis heller ikke bide igen...:o)
Prøv at vise ham hvad han kan gøre i stedet, kysse blidt, sige aaae osv. så du viser ham hvad du godt kan lide. Tænk på at han gør det fordi han jo netop har de følelser overfor mor og far og forsøger at udtrykke sig, men kærligheden kammer over.
Det er en fase som han er igennem og det handler om at han endnu ikke helt ved og ikke helt kan styre sine følelser. Et kærligt klap i den alder bliver også hurtigt til et slag og han gør det ikke for at være ond. Det er en del af hans udvikling. Og så skal I naturligvis være opmærksomme nu, hvor I ved at det kan ske, så I måske kan komme i forkøbet og dermed undgå at det sker. Forberede bedsteforældre osv. så de også lige er lidt ekstra opmærksomme og ikke sidder med et bidemærke i kinden.. og igen en balance, for man skal jo heller ikke trække sig og blive bange for jeres lille dreng:o) Det er jo faktisk kærligt ment...
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








