Svar: Lidt af hvert - 15 mdr.
Kære T.
Så er uret stillet en time tilbage og hvordan er det gået? Er jeres datter nu begyndt at vågne kl. 04 eller....
Nogle gange løser de natlige opvågninger sig af sig selv og andre gange må man se om man kan ændre på noget. Det lyder helt alderssvarende at hun sover 1-2 timer i løbet af dagen. Hvor sent hun sover, kan dog godt spille ind på hvor træt hun så er om aftenen og hvor godt og hvor længe hun sover om natten. Hendes middagslur bør således ikke ligge alt for sent. Derudover tænker jeg at I måske skal forsøge at putte hende lidt senere end nu i stedet for mellem 19-20, så måske først putte hende mellem 20-21 for at se om det vil gøre en forskel.
Det handler dog sikkert også om vane og tryghed og måske vil hun kunne sove videre, hvis hun kom ind i soveværelset, når hun vågnede om natten af en drøm eller fordi hun har ondt i ørerne. Nogle gange hjælper det også at give noget at drikke, det at få lidt vand kan få hende ud af en evt. drøm og det at synke letter på trykket i ørerne, så det kan I også forsøge.
Med hensyn til bad og bleskift, så lyder det som om at det ikke så meget er badet eller bleen hun er ked af, men at hun forbinder afføring med noget der er skidt - det at hun siger puh-ha lyder lidt som om, at det er noget I på en eller anden måde har fået gjort lidt negativt og jeg tænker at det er det I skal forsøge at vende. Hun skal ikke opleve det som noget forkert eller noget ulækkert at have afføring, men som noget godt, så I stedet for at betegne det som puh-ha så vil det være bedre at I begynder at rose det og gøre det til noget ...
... positivt.
Med hensyn til maden, så må I forsøge at tilbyde hende så varieret mad som muligt. Det er helt korrekt at hun nu i kraft af sin alder er meget mere selektiv og det er vigtigt at du ser på hendes indtag af mad over flere dage, da du så får indtryk af om hun spiser lidt af alle fødevarer.
Det er fint at hun drikker mælk, men du skal igen passe på at hun ikke drikker for meget af det, da det mætter og tager pladsen op for den egentlige mad. Det bedste hun kan drikke er vand og pas på med at tilbyde hende saft og andre søde drikke, da det også tager appetitten. Forsøg at fokusere på de små hyppige måltider og at maden hun tilbydes fortsat er sund.
Du kan godt købe brød med højt fiberindhold selvom det er lysere brødtyper. Proteiner kan hun også få via f.eks. æg og så må du forsøge med kød og fisk lidt af gangen og forskellige slags. Måske vil hun spise pølser, hvis du bage pølsehorn, spinat og gulerødder kan også bages ind i en bolle. I tærter er der også muligheder eller I kan lave madpandekager med forskelligt fyld... Du må prøve at tænke lidt alternativt og så ikke presse hende, men tilbyde variation og ikke gøre for stort et nummer ud af det. Det er vigtigt at hun ikke lærer at det at lukke munden giver ekstra opmærksomhed, men at det er meget hyggeligere og rart, når I bare sidder og spiser det samme allesammen..
Du kan evt. godt give hende en multivitamintablet, men i givet fald skal det knækkes i kvarte så hun ikke får den galt i halsen. De fleste børn skal være 1½ år inden de begynder at kunne finde ud af at tygge den.
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








