Annonce

Annonce

Brev:

Mad når mor skal på arbejde igen


24. oktober 2007

Alder:
6 mdr.

Mad når mor skal på arbejde igen

Kære Helen,

Så skriver jeg igen. Vi er heldigvis kommet over problemet med, at vores datter kun sov en halv time ad gangen om dagen. Denne gang er det hendes ernæring, jeg har spørgsmål til.

Jeg skal på arbejde igen om halvanden måned, hvorefter min kæreste tager resten af orloven. Problemet er imidlertid, at vi ikke kan få vores datter til at drikke af sutteflaske. Hun synes, at den er sjov at lege med, men forbinder det slet ikke med mad og kan ikke få noget ud. Vi har prøvet en del gange og med forskellige flasker. Hun bruger heller ikke sut.

Vi har også prøvet at give hende MME af en kop, men det vil hun ikke have. Vand drikker hun derimod med stort velbehag af koppen, så hun kan godt finde ud af at drikke af kop.

Vi er heller ikke kommet specielt langt med den faste føde. Vi startede for to måneder siden, da hun var 4 ½ måned. Hun får to ret store måltider om dagen, men vi kan simpelthen ikke få hende til at spise hjemmelavet mos/mad eller grød, der er lidt grovere i konsistensen. Vi har prøvet med havregrød, grød lavet på risflager og forskellige slags hjemmelavet grøntsagsmos. Hun laver brækbevægelser med det samme og spytter det ud. Vi prøver nogle skefulde, men til sidst nægter hun at åbne munden.

De to måltider, hun får om dagen er ris- eller majsgrød til frokost og økologiske (glas)middagsretter fra Hipp eller Nestlé til aften. Disse middagsretter kan hun spise med mange forskellige slags smag. Vi har prøvet at give hende noget af vores aftensmad – fx ...


Annonce

... most kartoffel med sovs eller det inderste af en fiskefrikadelle – men der er ikke noget, der glider ned. Vi har også prøvet at give hende en brødskorpe at slubre på, men det var hun ikke interesseret i. Hun kan godt lide at sidde og slikke på en gulerod eller et stykke agurk, men det er der jo ikke meget næring i.

Vi er nu urolige over hvordan vi skal sørge for, at hun får mad nok, når jeg skal på arbejde igen. Vi vil gerne begynde at give hende et tredje måltid, men hvad skal det være, når hun ikke vil spise de nævnte ting - måske et yoghurtagtigt produkt om morgenen? Og hvordan kommer vi videre så hun kan spise almindelig mad?

Jeg havde regnet med at holde op med at amme, når jeg skulle begynde på arbejde igen, men det kan jeg jo nok ikke. Jeg kan forstå, at de skal modermælk eller MME til de bliver 9 måneder. Gælder det alle børn, at de kan stoppe derefter – også hvis de ikke er så langt med at spise almindelig mad? I så fald kan jeg jo i nødstilfælde amme hende morgen og aften den måned, det drejer sig om og så må min kæreste give hende de 3 måltider, mens jeg er på arbejde, men får hun så nok at drikke i løbet af dagen? Og hun får måske heller ikke nok mad sidst på dagen, hvis hun kun bliver ammet fra jeg kommer hjem? Det kan vel så få indflydelse på nattesøvnen.

Som du kan høre, er vi i vildrede. Hvilken vej skal vi satse på? Skal vi køre hårdt på med sutteflasken eller arbejde med den faste føde? Og har du tips til hvordan vi gør begge dele?

Med venlig hilsen

M.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce