Svar: Vedjledning eftersøges om søvn - 6 mdr.
Kære Stina
Tak for dit brev og dine pæne ord:o)
Børn sover meget forskelligt og skal i princippet have lov til at blive puttet, når de er trætte og viser behov herfor. Det betyder også at mange børn faktisk powernapper mere end de sover længere lure og hvis de har det godt med det og familien generelt trives med det, så må det være sådan.
Når man ser på Emilie Louises sammenlagte søvn, så sover hun umiddelbart det hun har behov for og sover gennemsnitligt det børn i den alder gør. Emilie Louise sover ca 3 timer i løbet af dagen og 12 timer om natten og sammenlagt altså ialt 15 timer - det er super fint. Det du således skal overveje er, hvordan du synes det fungerer for jer og om du kan leve med at hun sover 4 korte lure i stedet for 2 længere lure, samt om du mener det vil gavne noget at forsøge at ændre på hendes lure, vil det blive bedre.
Hvis du mener at det vil blive bedre for både hende og dig, så må du forsøge at strække tiden lidt for hver dag, så du stille og roligt putter hende senere og senere. Du må aktivere hende, lægge badet om formiddagen eller lignende for at holde hende mere vågen og aktiv og således stille og roligt få hende puttet til en formiddagslur, som måske stadig kun vil vare 45 minutter, men som så vil ligge mellem kl. 9.30-10.30.
Mange børn sover kun en kort lur om formiddagen, men vil så tilgengæld kunne tage en lur på et par timer, når de så bliver puttet kl. 13, hvor andre børn har behov for 2 x 1½ time og Emilie Louise vælger så de 4 korte lure.
En plan for dagen kunne så se således ud:
Kl. 7 vågner, ammes
Kl. 8: Grød - f.eks. havregrød m. frugtmos, vand af kop. Giv hende lidt brødskorper og lignende at sidde med, så morgenmaden trækker lidt ud
Forsøg evt. at lægge et bad ind om morgenen for at se om hun så derved vil kunne blive puttet lidt senere.
Ammes og puttes herefter ca 9.30-10 til formiddagslur og sover det hun nu kan alt mellem 45 minutter til 1½ time er normalt.
Frokost kl. 12 Grød - f.eks. øllebrød - og forsøg også med lidt grøntsagsmos her en gang imellem. Igen mad at sidde med i hånden, ...
... agurkestykker og lignende, vand af kop.
Puttes til middagslur kl. 13-13.30, evt med amning. Sover alt efter hvor meget hun har sovet om formiddagen 1½-2 timer.
Eftermiddag kl. 15.30-16: Mellemmåltid, lidt frugtmos, frisk frugt at sidde med, evt. som nu lidt yoghurt naturel m. frugtmos og evt. revet rugbrød - men vær obs på at hun ikke skal have for meget komælk med den alder hun har. Brødskorper og lignende i hånden. Vand af kop.
Nogle børn powernapper herefter en lille smule, men det er så denne lur der stille og roligt kan undværes af de fleste
Aften kl. 18: Grøntsagsmos, hvor udgangspunktet mere og mere bliver jeres mad. Hun må meget gerne få mad der smager af noget, gerne rodfrugtmos, og måske lidt sovs på da det også giver smag. Smørsovs har også nogle gange lidt effekt:o) Kød og fisk og igen noget at sidde med i hånden, det du kalder gnavemad og vand af kop.
Puttes til natten kl. ca 19 med amning
Sen aften 23: Flaske med vælling
Nat 24-06: Har ernæringsmæssigt ikke længere behov for mælk om natten, men kan godt have behov for trygheden, hvis du har det fint med at amme denne ene gang, så gør du roligt det. Vær dog opmærksom på at hun ikke skal trappe natamningen op.
Jeg tror bestemt ikke at hendes træthed skyldes jernmangel, da hun spiser godt og at du også giver hende babyfer og modermælkserstatning. Hun lyder ikke som om hun umiddelbart mangler noget:o) Samtidig sover hun jo det hun har behov for i forhold til sin alder og hun lyder således ikke til at være i søvnunderskud, hun har bare en anden soverytme end mange andre, men samtidig jo en fin evne til at regulere sig ind.
Om tidspunktet for indtagelse af jern og vitaminer skulle spille ind på hendes søvn har jeg aldrig hørt om. Det sker dog ikke noget ved at forsøge om det vil ændre noget, at give det adskilt og på forskellige tidspunkter af dagen... Babyfer gives i øvrigt fint sammen med en spsk. frugtmos, da frugten hjælper på optagelsen. Jern bør ikke gives samtidig med mælk, da det hæmmer optagelsen.
Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








