Svar: Hvor mange gange afføring?
Kære Ann-Christina
Jeg tror bestemt ikke at det handler om at din datter overspiser, men det kan måske snarere handle om at hun får lidt for meget frugt og fiberrig kost. Du kan derfor prøve at overveje om du skal skrue lidt ned for disse ting og i stedet tilbyde anden mad.
Hvis hendes afføring i øvrigt er normal og hun ikke er problemer med rød numse eller lignende, så er det jo helt fint, men hvis du oplever at den hyppige afføring generer hende og huden i bleområdet, så synes jeg du skal se på hendes madindtag.
En madplan for et barn på hendes alder kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Evt. amning/flaske
Morgen 08: Havregrød lavet med sødmælk, smørklat og vand, sødmælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ½ banan, stykker af ost eller lignende, vand af kop
Frokost: Rugbrødshapsere med forskellig pålæg, rester fra aftensmaden, dvs. stykker af frikadelle (alm. eller fiskedeller), pastaskruer eller lignende, kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod. Vand af ...
...  kop
Eftermiddag: En portion tykmælk med lidt frugtmos, ½ banan, bær, anden frisk frugt at sidde med, spise selv. ½ bolle med smør, ost i stykker, vand af kop
Aften: Aftensmad som I andre spiser, kød, fisk, ris, pasta, sovs, grøntsager. Evt. en portion frugtgrød med mælk til dessert eller lidt frisk frugt. Sødmælk af kop
Puttes til natten med en flaske eller amning
Sen aften: Evt. en flaske eller amning, det kommer an på om hun får tidlig morgen.
Jeg er i tvivl om du fortsat ammer og derfor skriver jeg både amning og flaske på planen. Hvis hun spiser nogenlunde som ovenstående plan og i øvrigt trives med det, så glæd dig over at hendes mave fungerer. Der er ingen grund til at sætte hende på diæt eller at nægte hende mad, hun har rigtig meget brug for at få sit energibehov dækket og lige så snart hun er blevet et år, så bliver hun lagt mere selektiv, vokser ikke så meget mere og spiser derfor heller ikke så meget. Så en god appetit, skal man glæde sig over:o)
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






