Svar: Mad og søvnproblemer
Kære Mor til 2
Du behøver ikke at give din søn mælk om natten, da han nu er knap 7 mdr. gammel og derfor ikke ernæringsmæssigt har behov derfor. Men trygheden ved amning kan dog stadig være der og da det er en måde at få ham til at falde til ro på.
Du skal dog være opmærksom på at han så i løbet af dagen får mælk nok. Frem til 9 mdr.´s alderen vil hans hovedbestanddel af kosten fortsat være mælk. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at du fortsat ammer ham om dagen, hvis du altså vil det:o)
Til at begynde med synes jeg at du skal amme ham omkring midnat, som nu og igen om morgen kl. 6, men måltidet midt om natten kan du udskifte med en tår vand. Det vil være den blideste overgang for ham. Når han er kommet ind i den rytme, kan du forsøge at give ham vand ved midnatstid også, men morgenamningen kan du fortsat bibeholde. Både fordi det vil være en god måde for jer begge at vågne på og fordi du om morgenen sandsynligvis vil have mest mælk.
Når I så står op ved 7-7.30 tiden giver du ham et grødmåltid her. Efter grøden kan du tilbyde brystet igen. Han kan så sove sin formiddagslur og når han vågner giver du igen grød eller mos. Det vil være en fordel at du laver grøden på mælk, så han også får mælkebehovet dækket af den vej.
Om eftermiddagen tilbyder du evt. et grød måltid mere, gerne efterfulgt af amning. og igen om aftenen giver du ham grøntsagsmos gerne med kød eller fisk og evt. lidt frugtmos til dessert. Inden du putter ham ammer du igen, altså som nu.
Til hvert grød/mos måltid giver du ham vand af kop og tilbyder amning efterfølgende. Omkring 7 mdr.´s alderen må han gerne få 3-4 måltider skemad og ca.3 ammemåltider er nødvendigt ved siden af.
Som du kan se ud fa min ...
... beskrivelse er en til to ammemåltider om dagen nok ikke nok til at dække hans behov, hvis du vil undgå at amme om natten.
Jeg har svært ved at vurdere ud fra dit brev, om du er så træt af at amme, fordi han bider, at du helt ønsker at holde op, eller om det er fordi du ammer så meget om natten, at du mangler overskudet om dagen.
Når han bider dig, er det vigtigt at du på en bestemt måde siger fra. Det kan du gøre ved at råbe højt, så han finder ud af at det bestemt ikke er hverken sjovt eller behageligt. Børn i hans alder ved godt at brystet og mor hører sammen og de har ofte en tendens til at bide i brystet, for at se reaktionen, det er en leg.
Du kan med fordel skifte mellem forskellige ammestillinger, så du ikke får belastet den side af vorten, hvor der er hul.
Ønsker du helt at stoppe med amning, så tror jeg det vil være mest hensigtsmæssigt at du trapper langsom ned, simpelthen fordi du har ammet så meget, at mælkeproduktionen fortsat er høj og det derfor er nødvendigt at den nedsættes langsomt. Du skulle jo nødigt rende ind i at få en brystbetændelse fordi du "tager en kold tyrker":o)
Hvor meget du kan skrue ned for amningen hænger også sammen med, hvor god han er til at drikke af kop og om han får flaske. Hvis han indtil nu kun er blevet ammet og ikke har vist interessen for flaske, er der i princippet ikke grund til at introducere en flaske på nuværende tidspunkt. Børn der er blevet ammet meget, har ofte en god kæbemuskulatur og vil fint kunne drikke af kop.
Hvis du fortat gerne vil bibeholde amningen, kan du på længere sigt nøjes med at amme om morgenen og når han skal putttes til natten.
Håber du kan bruge nogle af disse råd. Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











