Svar: Pylret barn - og frustreret mor!

---

Kære Caroline

Der sker rigtig meget med din dreng lige nu og det du fortæller er helt normalt for hans alder. Det gør det naturligvis ikke mindre hårdt, men jeg tænker at det må hjælpe dig at vide at det hører med til din drengs udvikling og det er ikke fordi du gør noget forkert eller fordi der er noget galt med ham.

Det er ikke spor usædvanligt at forældre fortæller at deres børn simpelthen kan have et temperament uden lige, at man står der og kigger på sit barn og bare tænker "hvem er den dreng, ham kender jeg slet ikke.." Temperament er ikke noget negativt. Det er udmærket at have lidt egen vilje og ikke lade sig kue - det skal han nok nå langt med, men han skal naturligvis også lære at der er visse regler, som skal følges. Sådan er det, vi skal lære hvordan vi påvirker andre og lære når noget er for meget. Børn skal lære empati, det at sætte sig ind i, hvad deres handlinger betyder for en anden og børn skal opdrages så andre synes det er sjovt og rart at være sammen med dem. Og så du selv kan holde ud at være sammen med din dreng:o)

Det er vigtigt at du siger til dig selv at han stadig bare er et lille myr, at han udforsker og undersøger verden, fordi det skal han gøre i denne alder. Han har enormt meget gåpåmod og egen vilje, men han kan ikke gøre det uden sin trygge base og derfor klynger han sig til dig. Du er basen, som skal 'skubbe' ham videre ud i livet' ved at tanke ham op med knus, kram og forståelse. Når han udforsker og undersøger, så er det ikke kun ting, men også dig - han lærer hvad det han gør ved dig, betyder for dig. Hvornår bliver du gal, hvornår og hvordan gør han dig glad osv.

Det er vigtigt at du ved, at konflikter ikke kan undgås og det er okay at I får konflikter i hverdagen, da konflikter også er med til at udvikle os, de er en del af livet. Man kommer dog altid bedst ud af en konflikt ved at lytte til hinanden og derfor er det bedste du kan gøre i forhold til din dreng, at forsøge at lytte til ham.

Når du oplever at der er noget han ikke vil, hvad er det så han ikke vil? Vil han noget andet, eller vil han det på en anden måde? Hvis han ikke vil have ble på, når han ligger på puslebordet, vil han så kunne acceptere en ren ble, hvis han stod på gulvet og fik en bukseble op og ned. Ville han acceptere at ligge på puslebordet, når han havde lavet afføring, fordi han de andre gange slap og der blev mødt og lyttet til?

Når han ikke vil sidde i sin høje stol og spise, hvad gør I så? Finder du et alternativ, som I måske begge kan leve med, f.eks. at lade ham ...

---

---

... sidde på skødet hos dig til at begynde med og så blive flyttet over i sin stol, når han skal spise videre og er optaget af maden som smager godt eller begynder du at rende rundt efter ham i håb om at eller andet kommer indenbords?

Her kommer opdragelsen jo ind, der er visse regler som skal følges og hjemme hos mig render vi f.eks. ikke rundt og spiser, her er reglen at man sidder ved bordet. Sådan er det her, det er ikke sikkert det er sådan hos jer, men det er vigtigt at I har nogle regler, og at I følger dem. På en måde er det okay at du sætter nogle grænser og så må han blive gal og frustreret, sådan er det.

Det kan ikke undgås at jeres dreng bliver frustreret, ulykkelig og ked af det, men det bedste du kan gøre er at lytte til ham og forsøge at sætte ord på og rumme den følelse han har. At kunne rumme hans følelser betyder at du kan klare at han har det sådan, uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Det hjælper ofte at sætte ord på, så han hører hvad du tænker og hører at du forstår hvad han vil eller ikke vil.

Når du har ham på armen eller skødet og han slår ud efter dig eller river dig i ansigtet - det skal du naturligvis ikke finde dig i. Her skal du sætte ham fra dig, han kan ikke sidde hos dig, når han opfører sig sådan og du skal sige det til ham. Sig nej, sæt ham væk fra dig, fortæl ham at det gør ondt. Han skal lære at her er en grænse, det gør noget ved dig, som du ikke bryder dig om, det gør ondt og du kan ikke lide at have ham siddende, når han gør sådan.

---

---

Du skal aldrig bære nag, men i stedet skal du vise ham, hvad han så kan gøre i stedet for. Hvordan han kan kærtegne på en rar måde.

Det er en rigtig god idé at du kører ture med ham i dagligdagen, så I kommer ud og oplever noget andet. Du bliver simpelthen vanvittig, hvis du skal gå hjemme hele dagen og I har begge to godt af den friske luft. Tag ham med op at handle, sæt ham i indkøbsvognen og kør rundt i supermarkedet, få gjort nogle af disse praktiske ting imens han er vågen og så kan han sove, når I er hjemme. Der er ingen idé i at han sover når I handler og så skaber unødig frustration, når I her hjemme.

Det skal nok gå alt sammen, er du i en mødregruppe, hvor du kan møde andre og høre at du ikke er alene? Gå i åbent hus, hvis sundhedsplejerskerne tilbyder det, hvor du bor. Det er udmærket at være sammen med nogle andre og få koblet lidt fra en gang imellem.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre og kan bidrage til en lille smule overskud. Pas godt på dig selv og hinanden. Knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---