Brev:
Pylret barn - og frustreret mor!

Kære Helen,
Så blev det endnu engang nødvendigt at skrive til dig... denne gange har jeg endnu mere brug for et par gode råd og lidt opmuntring end tidligere! Jeg har tidligere skrevet til dig vedr. Carls søvn, mad, udvikling og en masse andet! Men, men, men.. synes bare tingene bliver værre og værre!
Han vil ikke spise, han vil ikke sove - og er bare generelt vanvittig pylret. Vil lige starte med at beskrive vores dag, som den desværre har udviklet sig til at være i øjeblikket. (Carl er 11 1/2 måned - korrigeret 9,5 måned)
kl. 08.00; Morgenmad - god portion havregrød med revet æble/pære, som han oftest spiser det hele af. Tilbydes mælk af kop og/eller sutteflaske, men nægter at forsøge at drikke.
kl. 10.00; Puttes til formiddagslur - sover 30 min. Som noget nyt sover han nu i barnevognen, fremfor i sin seng, eller på brystet af os.
kl. 11.30; Frokost - ca. 1 rugbrødsmad! Foregår på hoften af sin mor eller legende på gulvet. Han nægter at sidde i sin høje stol! Hvis det lykkedes os at få ham sat ned i den leger han med maden og kaster det rundt. Alt hvad der kommer i munden ryger direkte ud igen. Han nægter stadig at drikke!
kl. 14.00; Frugtmos, brød el.lign. Som oftest ryger der 4-5 bider ned... og så bliver han rasende, hvis jeg forsøger at give ham mere!
kl. 14.30; Puttes til eftermiddagslur. Igen forsøger vi med barnevognen... hvis vi går tur med ham sover han 1 time. Hvis han sover derhjemme, bliver det igen kun til 30 min.
kl. 16.00: Tilbydes lidt brød, grøntsager osv. mens jeg laver aftensmad - spiser ingenting af det!
kl. 17.30: Aftensmad. Han tilbydes det samme som os - dog opdelt og på egen tallerken. Ved siden af forsøger vi så at give ham mad med ske/gaffel. Han spytter maden ud igen og leger med det. I flere dage fik han derfor stort set ingen aftensmad... så nu er jeg begyndt at lave havregrød med frugt, som han gerne spiser... bare for at han skal ha' lidt i maven til natten! Stadig ingen mælk/vand
kl. 18.30: I Bad, Nattøj, godnathistorie osv.
kl. 19.00: Ammes og puttes i egen seng...
kl. 19.00-20.00: mor eller far er i soveværelset og putter ham ca. 217 gange, da han rejser sig op hele tiden og kaster sig rundt i sengen. Som oftest opgiver vi at få ham til at sove på den måde, og putter derfor med ham i vores egen seng til han sover!
kl. 24:00-04.00: Vågner ca. hver halve time, hvor han rejser sig og skriger. Falder dog til ro ved at blive puttet og få sutten.
kl. 04.00: Vi er meget trætte af at blive vækket hele tiden, så han bliver ammet og sover videre mellem os i vores seng.
kl. 06.00: Han vågner igen og bliver ammet
kl. 07.00: Vågner og vi står op.
Puha... det var en lang smøre!! ...
... Som du kan se, er han ikke rigtigt interesseret i maden... udover havregrød og bryst! Han drikker intet i løbet af dagen - udover det han får fra bryst. Bliver sur når vi giver ham en kop eller flaske. Og så han sover meget, meget uroligt - og i meget kort tid ad gangen!!!
Alt det her ville sådan set ikke bekymre mig, hvis han ellers var glad og tilfreds, som han har været indtil nu. Men det er han ikke!! Han pylrer, jamrer, skriger osv. i 80% af sine vågne timer. Han begyndte at kravle for en lille måned siden, og det er siden da blevet værre og værre. Hvis jeg flytter mig mere end 2 m. væk fra ham skriger han i vilden sky. Han kan ikke sidde og lege selv på gulvet, men kravler efter mig hele tiden...
Når jeg laver mad, hægter han sig fast på mit bukseben og skriger - når jeg er i bad, sidder han udenfor glasdøren til brusekabinen og skriger - når jeg tisser, sidder han omkring mit ene ben og skriger - når jeg sidder ved bordet og spiser, står han op ad stolen og skriger osv osv osv! Jeg bliver vanvittig!!! Når jeg så tager ham op, er han rolig i ca. 4 sek., hvorefter han begynder at kravle rundt på mig og pege i alle retninger og siger "det?", for at få mig til at gå rundt.
Hvis jeg bliver stående stille og krammer ham, bliver han tosset og kradser, hiver og flår i mig! Jeg ligner efterhånden en, der har været oppe at slås med en kat, med rifter i ansigtet og på armene!! Det eneste han godtager er, når jeg går rundt med ham på hoften og han får lov at pille ved de ting han peger på!
Derudover bliver han voldsomt hidsig, når han skal pusles, ha' tøj af/på osv. Han vrider sig og skriger som en vanvittig. Tandbørstning har jeg opgivet, når vi er alene (når hans far er hjemme opfører han sig nemlig knapt så hidsigt, så han står for tandbørstningen!!).
Jeg har ofte fornemmelsen af, at han keder sig i mit selskab herhjemme. For så snart vi træder ud af døren, er han i vældigt humør og charmer alle på sin vej! Derfor forsøger jeg dagligt, at finde på nogle aktiviteter med ham, f.eks. legestue, svømmehal, bytur osv. Og det går også rigtigt godt, så længe vi er ude blandt andre. Men så snart vi er hjemme igen starter pylreriet og hysteriet!
Jeg er simpelthen så ked af det og frustreret over situationen, og jeg kan simpelthen ikke holde ud at være alene med ham længere! Efter en lang dag alene med ham, er jeg helt udkørt om aftenen og tårerne kommer væltende frem, når der endelig er ro i soveværelset! Jeg kan simpelthen ikke overskue, at tingene bare bliver værre og værre... ved ikke hvordan jeg skal bryde den onde cirkel?! Hjælp... hvad skal jeg dog gøre?! Hvordan får jeg min lille, glade, smilende dreng tilbage!?
Mange hilsner Caroline
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to









