Svar: Amning og flaske - 3 mdr.
Kære Ditte
Tillykke med din lille dreng, med brylluppet og med barnedåben. Jeg kan ud af dit brev forstå, at du nu har taget en beslutning om at nedtrappe amning og give mere flaske og det er helt fint, hvis du tror det virker bedst for jer sådan.
Samtidig så lyder det dog også som om at din dreng i øjeblikket foretrækker brystet og at du faktisk også har fint med mælk til ham. Du skriver at du efter brylluppet har oplevet større mælkemængde, hvor nedløbsrefleksen tydeligt virker, hvis han slipper under amning. Du fortæller at du oplever din produktion meget svingende, hvilket jeg umiddelbart tolker lidt som stress - i den periode, hvor du har haft travlt med bryllupsforberedelser osv. har det været svært at producere mælk nok, men nu hvor der er mere ro omkring jer, så slapper du mere af og din mælk løber nemmere. Det er helt naturligt at det kan være sådan.
Du fortæller at det er i forbindelse med amning at du snyder flasken i ham og at han spytter den ud, når han opdager at det ikke er den ægte vare. Det kan man jo et eller andet sted ikke fortænke ham i og jeg tænker derfor at det er fornuftigt nok at tage en beslutning om, hvorvidt det er flasken eller brystet han skal tilbydes. Ikke at du ikke kan gøre begge dele, jeg tænker dog at du i det enkelte måltid skal vælge endten eller. Teknikken, måden man spiser på af en falske og af brystet er meget forskellig og det kan godt forvirre unødigt at starte med at give ham brystet og så tage ham fra der og tilbyde ham flaske. Samtidig synes jeg det er synd at tage ham fra, hvis han spiser hos dig...
Jeg vil gerne bakke dig op i at give mere flaske og nedtrappe amning, hvis det er sådan du helst ønsker det. Jeg synes dog at du så skal forsøge at erstatte en amning med flaske og ikke gøre begge dele samtidig, det er forvirrende for din dreng og frygteligt frustrerende for jer begge:o)
Det lyder fornuftigt at forsøge med andre sutter og flere suttehuller og det kan også være en idé at forsøge med en anden flasketype, for at se om det hjælper ham til at tage imod. Derudover vil det være en god idé at far giver flasken, da han ikke lugter af mælk og amningen således ikke forvirrer jeres lille dreng. Det kan også nogle gange hjælpe at skifte til en anden erstatning, da de smager forskelligt og det kan også nogle gange hjælpe at malke ud og give modermælken i flasken. Hos jer er der dog ikke tale om at jeres dreng ikke kan finde ud af flasken, men mere at han hellere vil have brystet. Derfor tænker jeg at det er meget vigtigt at I giver flasken, når han er sulten og på et tidspunkt hvor du ellers skulle have ammet og ikke blander de to ting.
Ved at erstatte amningen med flaske, så nedsættes din mælkemængde og i takt med at dette sker, så vil din dreng sandsynligvis også begynde at foretrække flasken frem for brystet... Altså den modsatte virkning af nu - hvor han i takt med at der kommer mere og mere mælk, så foretrækker brystet.
At han bliver sur før og i forbindelse med amning kan både skyldes at der lige skal sættes lidt gang i mælken for at den løber og det kan også skyldes at mælken løber for hurtigt.
Hvis det handler om en lidt langsom nedløbsrefleks, kan du afhjælpe det ved endten at dryppe lidt mælk i mundvigene på din dreng med en lille 2ml sprøjte eller ved at malke lidt ud og stimulere brystet lidt for at få mælken til at løbe og han kan smage at der er noget at komme efter og derfor tager fat.
Hvis det handler om at mælken løber for hurtigt, så kan det hjælpe at tage toppen af mælken ud inden du lægger til, så presset på brystet ikke er så stort og mælken således flyder lidt roligere. Alternativt er bare at lade ...
... det løbe ud, når han slipper og mælken sprøjter - det er helt okay, tør brystet af og læg ham til igen. Som sagt lyder det jo som om at du har mælk nok til ham og at han også derfor afviser flasken...
Ulvetimen er normal for hans alder, når man er 3 måneder gammel, så begynder man at opleve og interessere sig meget mere for verden omkring sig og din dreng begynder at skelne meget mellem om han er hjemme eller ude, om han er i din favn eller hos en fremmed. Alle dagens oplevelser, stimuli, kan være svære at kapere og derfor græder mange børn lidt sidst på dagen fordi de er overtrætte og har svært ved at kapere det hele:o)
Når han søger brystet hyppigt, så er dette også naturligt for hans alder. Det hænger både sammen med at han føler ro og via amningen hjælpes med at slappe af, koble fra. Men det handler også om at han søger at øge din mælkemængde, så han kan nøjes med at blive ammet hos dig. Jo hyppigere han spiser hos dig, jo mere mælk producerer du.
Så selvom du skriver at du nu har besluttet at du vil give flaske og amning kun skal være hygge en gang i mellem, så er det altså stadig en god idé at du gør helt op med dig selv, hvorvidt du vil amme eller ej. Det lyder som sagt som om at du har mælk nok til din dreng i øjeblikket. Det kan som sagt godt være at du både kan amme og give flaske og vælger du denne løsning, så vil jeg foreslå dig at vælge, hvornår du gør hvad. At du f.eks. ammer i løbet af dagen og så giver en flaske til natten, at du ammer morgen og formiddag, giver en flaske til middag og ammer igen eftermiddag og giver flaske til aften... eller at du, hvis du oplever en periode, hvor det er svært at få mælken til at slå til, supplerer med en flaske efter at din dreng har fået mælk ved brystet, så han fyldes det ekstra op. Han skal altså starte med at spise det, han har behov for og selv viser tegn til at ville tage hos dig og hvis han så begefter har behov for mere og du ikke synes du har mere at give ham, så supplerer du med en flaske.
Det vil være udmærket at forsøge med en sut, giv ham den, når du er sikker på at han er godt mæt og har behov for at sutte lidt for at få lidt ro i maven og for bedre at kunne falde i søvn.
Med hensyn til at blive vugget, så er dette helt naturligt for ham og nogen han finder roen rigtig godt ved. Nogle børn kan fint falde i søvn af sig selv, andre har meget svært ved det og derfor skal man ikke være rigid i forhold til dette. Det vigtigste er at man har trygge og rolige rutiner når barnet puttes, at det er noget som forbindes med noget rart og dejligt.
Det hjælper ofte at svøbe barnet og det er lettere at lære at falde i søvn uden at være i favn, hvis man er svøbt. Og så vil det være en rigtig god idé med et fast putteritual, en fast måde at gøre det på, sut, sutteklud, synge en sang og svøbe. Hold hænderne på ham, når han ligger ned og vug ham imens han ligger i sin lift eller kør ham en tur i barnevognen.
Med hensyn til grød, så tænker jeg at I skal have amning og flaskegivning til at fungere lidt bedre først og samtidig så tænker jeg at det er uhensigtsmæssigt at starte med grød i den uge, hvor I rejser til Gran Canaria. Selvom I bruger vand fra flasker og koger det, så er hans tarmsystem stadig lidt umodent og mælken er stadig det vigtigste for ham. Jeg synes derfor ikke at I skal begynde at introducere skemaden før I er hjemme igen og atter har lidt ro på.
Det du skal bruge energi på lige nu, er at finde ud af, hvad du helst vil i forhold til modermælkserstatning og amning og hvordan du kan lave en rytme, som kan tilgode se jer begge.
Rigtig meget held og lykke, håber mine tanker vil hjælpe jer lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.






