Svar: Kost og fordøjelse
Kære Luiza
Hvor er det dejligt at høre at I havde en rigtig god rejse og nød at være hjemme hos familien. Det lyder som om at det har været rigtig dejligt for jer alle:o)
Jeg kan godt høre at din datter har rigtig godt gang i maven og jeg tænker umiddelbart at du skal forsøge at give hende mindre frugt og lidt mere brød. Rugbrød er fint nok, men prøv også at give hende lidt lysere brød - en ½ bolle med lidt smør eller bare en brødskorpe, en tvebak eller et stykke knækbrød som hun kan sidde og gnave i sig.
Du må også gerne prøve at give hende lidt A38, tykmælk eller yoghurt naturel (ymer, ylette og kvark må hun ikke få så længe hun er under 1 år). Det skal være lavet på sødmælk og fedtindholdet skal være 3,5%. Du kan komme lidt revne æbler på eller mose en banan.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Evt. flaske
Morgen 08: Havregrød, forsøg at undvære frugten her, men giv hende ren grød og tilbyd så lidt vand eller mælk af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan, stykker af ost at gnave i sig, vand af kop
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle eller lignende ved siden af + grøntsagsmos, vand af kop
Eftermiddag: En ...
... lille portion tykmælk eller lignende med lidt rugbrødsdrys eller en moset banan, eller lidt reven æble. ½ bolle eller andet lidt tørt brød at sidde og gnave i, vand af kop
Aften: Mere og mere af den mad i spiser, meget gerne ris, pasta, og jeg synes det er værd at forsøge med familiemaden og krydderierne... Vand af kop
Puttes til natten med en flaske
Sen aften: flaske inden I selv går i seng.
Det er en svær balance, for det er vigtigt at maven fungerer og problematisk hvis hun pludselig får hård mave og samtidig er det også vigtigt at hun ikke hele tiden render rundt med en rød numse for det er også ubehageligt for hende. Mit umiddelbare råd er derfor at skære yderligere ned på hendes frugtindtag og så forsøge mere af jeres mad. Indtaget af komælk skal stadig ikke være for stort, men hun må godt få lidt og lidt acidophilus kan nogle gange virke meget godt på tarmsystemet. Ellers er det et spørgsmål om også at give hende lidt lysere brød i en overgang... du kan da godt forsøge med rismel i havregrøden... hvordan det smager ved jeg ikke, men skade gør det nok ikke:o)
Din plan for dagen og det du tilbyder lyder ellers rigtig fint og sundt og varieret:o)
Rigtig meget held og lykke og også god efterårsferie til dig og dine:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











