Svar: Min fortidligt fødte datter kan ikke amme hos mig
Kære Susanne
Der skal to til at etablere en amning, både dig og din datter, og i og med at hun er født før tid, har det jo ikke været den nemmeste start:o)
Der er bestemt ikke noget i vejen for at give sutteflaske og da slet ikke, når man som dig malker ud. Du skal bare være opmærksom på at sidde med hende i favnen, når du giver hende flasken, ligesom hvis du ammede, og så være opmærksom på at hvor amning hver gang måske tager 30 min. eller mere, så er det hurtigere at spise af flaske,- især hvis man kan sluge 100 ml på 5 min:o)
Vær derfor opmærksom på at du beholder hende i armene og giver hende den samme omsorg, som hvis du ammede. Når det er sagt, så vil jeg også gerne sige, at moderfølelsen jo ikke sidder i brysterne, men i hjertet, og man kan altså være en lige så god mor, selv om man ikke ammer sit barn:o)
Som sundhedsplejersker er vi forskellige og rådgiver derfor også forskelligt. Hvis du har det godt med kun at malke ud og give mælken på flaske og dermed har droppet amningen, så er det helt i orden med mig. Hvis du fortsat gerne vil give amningen et forsøg, ville jeg anbefale dig, at du ligger din datter til brystet med suttebrik. Når hun så har spist igennem brikken og ikke vil mere, så giver du flaske som hidtil.
Når man ammer med brik er der altid en risiko for at barnet ikke får den fede mælk med ud, da det er sværere at stimulere og tømme et bryst igennem en brik. Men hvis det er rart for jer begge to at amme med brik, så er der ikke noget i vejen for dette. Nogle børn vil med tiden blive så store, at de godt kan spise med brik og andre vil i begyndelsen blive lagt til med brikken, og når mælken så løber godt og vorten er trukket godt frem, ...
... så kan man tage brikken af og barnet fortsætter på brystet uden brik. Men som sagt er det ikke alle børn der kan.
Da du jo malker ud får du også trukket din vorte frem, så min tanke er, at din datter måske på et tidspunkt vil kunne få fat i brystet, efterhånden som hun bliver større. Det er derfor jeg synes det vil være en fordel om du fortsat forsøger at lægge hende til (og gerne med brik) før du giver hende flasken.
Der er dog også altid en risiko for at barnet vil foretrække flasken fremfor brystet, da det er meget nemmere at spise af flaske. Det kan godt være det, der sker hos jer. Din datter skal jo sutte nogle gange hos dig, for at mælken begynder at løbe, hvor på flasken kommer det med det samme. Måske bliver hun irriteret over at det ikke går så hurtigt ved brystet?
Det er vigtigt at det er hyggeligt for jer. Det vil sige at det ikke bliver en kamp, hvor hun afviser brystet, du græder osv. Går det hen og bliver en kamp, så er flasken altså bedre. Hvis du forsøger at lægge hende til og hun afviser brystet, så må du acceptere dette. Det er ikke dig, som mor, hun afviser, men bare et udtryk for at hun gerne vil have mad nu! og ved at flasken er hurtigere.
Det er meget svært at sætte tid på, da nogle børn som sagt vokser sig store nok til at amningen kan køre med brik og andre ikke gør. Med hensyn til at forsøge at lægge til, skal det ikke tage mere en 5 minutter at se om hun vil tage fat.
Til sidst viljeg lige sige at hele dagen jo hurtigt kan gå op i amning, udmalkning og flaske og der ikke er tid til andet. Det er det måske ikke værd? Du skal også have overskud til andre ting:o)
Håber dette kan hjælpe dig lidt videre frem. Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











