Annonce

Annonce

Brev:

Korte lure om dagen - 7 mdr.


10. oktober 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Korte lure om dagen - 7 mdr.

Kære Helen

Først vil jeg lige sige tak for en rigtig god brevkasse, som vi bruger meget. Jakob er blevet en stor dreng, siden jeg skrev sidst. Han er nu 7 måneder, stor og glad for mad. Jeg holdt op med at amme ham, da han var fire måneder. Der var slet ikke noget mælk i brysterne på det tidspunkt, så vi gik over til 100% flaske.

Problemet nu er, at han sover meget korte stræk i dagtimerne. Jeg kunne godt tænke mig, at han sov to dagslure af en vis varighed (så længe som det nu kræver for at han er udhvilet – dvs. mindst 1 time stykket, siger min erfaring med Jakob mig). Som det er nu, sover han tre gange ca. 20-45 minutter.

Han vågner efter ca. en god halv time, og er som regel ikke til at få til at sove videre. Vi har prøvet med trilleture, sut, putning med en ”stram” dyne og hvad vi ellers kan finde på. Tager jeg ham op efter den lille lur, er han glad og frisk ca. en halv time, hvorefter han er meget træt og pjevset igen. Han vil kun sidde hos mig eller bæres rundt, ellers er der dømt skrig og skrål. Måske er han allerede kommet ind i en fase med separationsangst!?

Meget kan klares med én hånd, men jeg har efterhånden brug for enten at kunne lægge ham lidt fra mig, eller at han sover lidt bedre om dagen, så der er tid til andre ting også (som fx at være lidt sammen med min datter på fire). Det skal også lige siges, at de korte lure er der, uanset, hvad vi har lavet. Han sover ikke længere tid efter en god gang gymnastik, eller når vi har været til musikalsk legestue.

Jeg kan som regel godt lægge ham til at sove efter to timers vågenhed, men prøver gerne at strække det lidt, i håbet om, at han så tager en bedre lur, når han bliver lagt.

Hvordan lærer jeg ham at sove bedre. Ville det være en idé at forsøge at slå to af de små lure sammen til én, og hvordan griber jeg det an?

Vi har ikke en rigtig fast dagsrytme endnu, men jeg kan da forsøge at ridse lidt op:

Ca. 05:30-06:30 vågner. Er han vågnet meget tidligt, kan vi som regel godt få ham til at sove igen efter ca. en halv time, når vi tager ham med ind i vores seng. Det fungerer fint ...


Annonce

... nok.
Ca. 07:30-8:00 spiser morgenmad med familien, en stor portion grød. Vand af kop.
Ca. 9:00-9:30 puttes til formiddagslur, sover ca. 30-45 minutter
Ca. 11:00-11:30 spiser frokost, bondebrød med fx smøreost eller leverpostej samt måske en halv avokado. Vand af kop
Ca. 12:00 puttes til eftermiddagslur, sover ca. 30-45 minutter, ind imellem 1 time. Jeg prøver at få ham til at sove videre, men det mislykkes som regel.
Ca. 14:30 flaske med MME 230 ml.
Ca. 16:00 til 18:00 meget træt og meget pylret. Hænger på mor. Det er svært at nå at få lavet aftensmad og hygge med min store pige i dette tidsrum. I dette tidsrum får han lidt frisk frugt og evt. lidt knækbrød/tvebak, når vi har hentet storesøster i børnehave. Han sover måske en lille powernap på ca. 20 minutter.
Ca. 18:00 spiser aftensmad med familien. Får grøntsagsmos med kød/fisk. Ofte noget, der ligner det, vi andre spiser. Hvis ikke han har fået en sidste lur, er han meget træt, og kan næsten ikke spise uden at falde i søvn.
Mellem 19 og 20 får han 240 ml. vælling og bliver lagt i seng.

Sengelægning og nattesøvnen fungerer fint. Han vågner måske et par gange om natten, men skal bare have sutten. Jeg vil tro, at han sover ca. 10-11 timer i gennemsnit om natten. Jeg tænker, at det måske er for meget forlangt, at han også skal sove lange lure om dagen, når nu han sover så godt om natten. Men samtidig kan jeg se, at han jo er meget træt i løbet af dagen, så jeg tror altså, at det er længere lure og bedre dagssøvn, der skal til.

Om morgenen virker han ikke ret sulten før morgenmaden, så vi har droppet morgenflasken, da han, når han har fået den, ikke vil spise så meget grød og dermed bliver hurtigere sulten til frokost. Generelt spiser han godt ved måltiderne.

Vil du skitsere en dagsplan for os, så vi kan bruge den som rettesnor? Og har du nogle fif til, hvordan vi får ham til at sove bedre?

Et sidste lille spørgsmål drejer sig om jerntilskud. Skal han have det, nu, hvor han er nede på 2 gange flaske i døgnet?

Bedste hilsner fra Lisbeth, som har ondt i ryggen af at slæbe rundt på 11 kg. Jakob.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce