Annonce

Annonce

Svar: Gider hverken flaske eller modermælkserstatning


9. oktober 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære glade mor

Jeg kan godt se ud af den plan du sender at du ammer rigtig meget og kan naturligvis kun give dig ret i at dette sandsynligvis skyldes din dreng nysgerrighed og interesse for livet omkring sig og at han således ikke har tid til at dvæle ved brystet i løbet af dagen. Derfor spiser han kortvarigt og mere hyppigt og det kan være rigtig svært at få vendt rundt på dette. Det bedste du kan gøre er faktisk som du gør - lægge dig ind i soveværelset med ham og forsøge at at holde hans koncentration, når der er ro, nedrullede gardiner osv.

Derudover tænker jeg at også at han måske vil have glæde af at få lidt mere skemad, du skriver ikke hvor store portioner han spiser og måske det er meget lidt, men jeg tænker at få lidt ekstra grød ned i maven måske kunne have en positiv effekt også på amning.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen kl. 5-7: ammes

Morgen 7-8: Vågner og står op ammes evt igen og måske du kan begynde at springe morgenluren over..?

Formiddag kl. 9.30-10: En portion risgrød, majsgrød eller hirsegrød (lav det med mme) evt. med lidt frugtmos på, vand af kop. I takt med at I nærmer jer 6 måneders alderen kan du begynde med lidt havregrød eller øllebrød.

Ammes og puttes til formiddagslur.

Frokost kl. 12: Tilbydes atter lidt grød af ris, majs, hirse og boghvede. Du kan evt. også give lidt grøntsagsmos eller f.eks. bruge lidt gulerodsmos som topping på en risgrød, vand af kop. Brug mme i grøden.

Ammes igen og puttes til middagslur kl. 13.30

Eftermiddag 15: Ammes

Sen eftermiddag 16.30-17: Evt. ammes igen og powernapper 20-30 minutter

Aften 18: Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og i takt med at I nærmer jer de 6 måneder må du gerne begynde at introducere lidt rodfrugtsmos mv. som smager af lidt mere. Brug gerne mme i mosen, så det mætter mere. Vand af kop

Ammes og puttes til natten kl ca 19-20

Sen aften 23: Ammes (eller flaske - forklaring følger)

Nat 24-06: Amning x 1, begynder efter 6 måneders alderen helt at kunne undværes.

Modermælkserstatning smager ikke særlig godt i forhold til ...


Annonce

... modermælk og der er således ikke noget at sige til at jeres dreng protesterer. Nu ved jeg ikke hvilken erstatning I har prøvet med og jeg kan forstå at I også har prøvet med vælling uden resultat... hmm, nogle gange handler det om at det smager meget surt i forhold til modermælk som er utrolig sødt (har du smagt på din egen mælk?) Derfor kan man nogle gange godt få barnet til at drikke modermælkserstatningen ved at komme lidt sukker i. Det er dog uhensigtsmæssigt i længden og derfor er det vigtigt at man trapper ud af sukkeret og lærer barnet at drikke erstatningen uden, men det kan være en mulighed.

Derudover så virker det faktisk nogle gange at give flasken, når barnet ikke er rigtig vågen. Især når det er en dreng som jeres, der følger så meget med i det hele at han har svært ved også at koncentrere sig om amning, så har han vilje nok og er bevidst nok til at vælge den ægte vare og fravælger naturligvis flasken... han er jo klog nok den lille:o) For at lære ham at tage imod flasken kan man derfor nogle gange med held prøve at give den sen aften, hvor han halvt sovende vil acceptere den og dermed måske også kunne sove til næste morgen tidlig.

Det vil være godt at far prøver at give den, da han ikke forbindes med mælk. Det kan også nogle gange være et forsøg værd i løbet af dagen lige der, hvor han vågner af en lur, - hvor han faktisk er tørstig fordi han lige har sovet og igen kan virke lidt døsig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis det lykkes jer (far) at få ham til at tage flasken på disse tidspunkter, så er sandsynligheden for at han vil acceptere den, når du ikke er hjemme nok større. Far kan jo her evt. lægge sig med ham på sengen, som du plejer at gøre og så se om ikke han tilsidst accepterer i mangel af bedre. Alternativet er jo at far giver ham lidt grød og lidt vand, så går han i hvert fald ikke sulten i seng og så kan du amme, når du kommer hjem igen:o)

For naturligvis skal du også nyde at du kan komme til gymnastik. Det er vigtigt at du også laver noget som gør at du har det godt og har det godt med dig selv:o)

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce