Svar: Forstoppelse eller ondt i maven
Kære Malene
Tillykke med den lille pige. Jeg kan godt forstå at du er bekymret for din lille trold, for det gør ondt i et mødrene hjerte at høre og se hende krybe sammen og klynke, når luften skal passere igennem systemet. Desværre er det nok meget normalt at børn især i starten kan have lidt problemer med dette - især børn der får erstatning.
Du skriver ikke hvilken erstatning I bruger, men I kunne overveje om I skulle forsøge med en anden slags. Det kan nogle gange gøre en forskel.
Derudover kan du forsøge at amme hende i forskellige ammestillinger, så hun når hun ligger ved brystet får optimalt fat og ikke kommer til at slippe for meget og derved sluge for meget luft.
Det samme kan du tænke over når du giver flaske, at hun nogle gange måske vil have glæde af at sidde lidt mere op, når hun spiser, så maden lettere glider ned i maven og holder sig der. Samtidig kan det også nogle gange være en fordel endten at holde lidt pauser undervejs, så hun kan bøvse, når hun f.eks. har spist halvdelen af flasken, andre gange har børn det bedst med at spise helt færdig, før de så slår en ordenligt bøvs - her må I forsøge jer frem
Mavemassage er rigtig godt og også at ...
... cykle med hendes ben. I det hele taget er det rigtig godt at blive bevæget og bruge sin krop. Børn med tendens til mavekneb har faktisk også ofte stor glæde af at få lov til at ligge på maven. Det kan være at lægge hende hen over ammepuden, når I sidder med hende, det kan også være at bære hende med maven liggende på jeres underarm.
Prøv at lægge mærke til om der er en sammehæng med hvornår hun får sine d-vitaminer. Nogle børn får ekstra meget mavekneb i forbindelse med dem. Hvis der er en sammenhæng, så kan I forsøge at skifte over til ACD dråber og se om det gør en forskel. Desværre er alle d-vitaminer i dag opslæmmet i samme olie og det er således ikke muligt at finde andre, som ikke vil give samme problem. Derfor anbefalingen om at forsøge med ACD-dråber.
Derudover vil det være en god idé at du lige gennemtænker om du spiser noget, som vil kunne irritere din datters mave. Der er børn som reagerer overfor mors mælk, hvis mor f.eks. indtager meget kaffe, cola, løg, spinat, kål, chokolade og også andre ting, så det kan være en god idé lige at gennemtænke om der kunne være en sammenhæng her.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!







