Brev:

Frustreret mor

Hej Helen

Lidt om os:

Jeg er en mor på 32 år som har to skønne unger, Sebastian på 5 år og 10 mdr. og Alberte på 2 ½ år.

Min mand er pilot i udlandet og er derfor ofte ikke hjemme i hverdagen, det har vi nu altid været vant til og ser det ikke som et problem. Jeg er ved at læse HF, for bagefter at gå i gang med en uddannelse som sygeplejerske.

Jeg har lidt problemer med Sebastian, han er en sød, varm, eftertænksom og sjov dreng, men som bestemt har sine meninger. Det er som om at uanset hvad jeg gør for ham, så er det bare aldrig nok. For eksempel klager han over at jeg aldrig leger med ham, dertil skal lige siges at vi tit læser bøger, spiller computerspil, tegner, går i zoo, ja kort sagt laver ting sammen. Dog er jeg ikke den helt store ivrige ”leger” med bil og tog osv.

Jeg mener at når han leger hele dagen i børnehaven og videre hjemme på vejen med vennerne, ja så kan behovet altså ikke være så stort, når han kommer hjem og der skal jo også laves mad, bades børn, laves lektier osv. Osv. listen er lang. Han beklager sig tit og siger at jeg ikke gider, at være sammen med ham og at han elsker sin far så og så meget og viser det med helt udstrakt arm og når han viser hvor højt han elsker mig, er armen kun halv udstrakt. Han siger at grunden til at han elsker sin far højest er fordi at jeg skælder ud og råber. Hold op hvor gør det ondt, når han siger det og jeg må lige synke en ekstra gang.

Det skal lige siges, at jeg benytter enhver lejlighed til at nusse og kramme mine børn, og fortæller dem hvor højt jeg elsker dem og hvor stolt jeg er af dem, jeg bruger også meget tid på at snakke med dem, om hvordan deres dag har været. Jeg opfatter mig selv som en meget nærværende mor og er skrup forelsket i begge mine børn. Sebastian har også den evne til at totalt ignorere, hvis jeg beder ham om at gøre en ting, f.eks gå ud at tisse (vi har store problemer med, at han går og sjat tisser, og ofte tisser han bare i ...

... bukserne, uden at skifte bagefter. Det er så frustrerende).

Han bliver sur når jeg beder ham gøre noget og surmuler i så lang tid bagefter og siger ”dumme mor” nok 200 gange, hvorefter jeg bliver vred og hidsig og råber højt, så er det at han bliver ked af det, og beklager sig over at jeg ikke er sød osv.

Det er som om at vi er havnet i en dårlig cirkel. Han hører ikke efter, jeg skælder ud, han bliver sur og jeg råber endnu højere og bagefter fortæller han hvor højt han elsker sin far osv. Jeg ville ønske at det ikke var nødvendigt at råbe op, men jeg er ofte træt og lidt presset over lektier osv, at jeg også bare lige trænger til lidt ro uden at blive ”overfaldet” hele tiden, med enten det ene eller det andet.

Min mand mener at jeg skal være bedre til at sige fra, det er jo nemt nok at sige, når det som oftest er mig som er alene hjemme med dem, og primært står for opdragelsen, jeg ved dog også at Sebastian er godt nok opdraget, det er slet ikke det som er problemet, det er mere at jeg føler at vi går skævt af hinanden hele tiden. Og sårer hinanden.

Vores lillesøster er utrolig mor syg, jeg skal gøre alting, give tøj på, give morgenmad, ble osv osv. Hvis jeg er i nærheden duer ingen andre. Sådan var Sebastian også da han var mindre, og det er stadig også mig han savner, hvis han er nogle steder og mig som skal putte ham. Far er sjov at lege og slås med, men mor er bedst til at nusse.

Jeg tror at det jeg efterlyser, er en måde hvorpå vi ikke skal såre hinanden og en måde hvor jeg kan undgå at hidse mig op og råbe så meget som jeg gør, jeg vil gerne have mine børn til at forstå at mor altså også lige har lyst og brug for lige at side i 10 minutter med avisen og en kop kaffe uden at skulle servicere hele tiden.

Håber at du forstod mit brev og at det ikke er alt for usammenhængende. Det blev også lidt langt, men når man først får lukket op for posen…

Glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen Trine

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar

20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: