Svar: Den svære symbiose og løsrivelse

---

Kære KL

Rigtig mange kvinder har det svært med at aflevere deres barn i institution eller dagpleje, selvom man med sit hoved og sin fornuft kan sige til sig selv at det er okay, så er man alligevel i sit hjerte i tvivl om, hvorvidt man nu gør det rigtige.

Mange kvinder har det svært med tanken og at en anden skal passe deres barn, se deres barn gøre noget som de måske selv går glip af og det er min fornemmelse, at mange kvinder er lidt bange for at deres barn vil knytte sig mere til den anden end til mor. Ikke at man ikke ønsker at ens barn skal kunne trøstes af en anden, mere at mange jo ønsker at være noget særligt for deres barn. Forstår du hvad jeg mener?

Det at give slip, at kunne løsrive sig, når barnet skal til at passes ude, handler altså om at man tror på og ved at ens barn har en sund og god tilknytning til mig som mor. Vores kontakt er helt unik og vi har en følelsesmæssig relation som ingen andre kan have. Man kan tale om et "hengivenhedsbånd" imellem mor og barn.

Et barn kan og bør kunne søge trøst hos en "fremmed", hvis moderen ikke er til stede. En fremmed kan her være f.eks. en dagplejer eller en pædagog. Når barnet søger den "fremmede" så vil barnet vise tilknytningsadfærd, men dette er ikke det samme som at have tilknytningsbånd - for det har barnet til dig som mor.

Det at give slip handler altså om at man som mor fornemmer at der er forskel på dette og ikke føler sig afvist eller forfordelt. En proces som for mange er lidt svær.

Så kan man så diskutere hvad der er barnets behov og hvad der er mors behov og måske endda diskutere, hvad der er samfundets behov.

Som udgangspunkt mener jeg faktisk ikke at helt små børn har behov for at blive passet ude. De kan fint underholdes og føle sig trygge og have det rart sammen med deres forældre.

At stort set alle børn nu er i institution og passes af andre dagligt, hænger jo sammen med måden vores samfund har udviklet sig på. Da du selv var barn gik mange flere kvinder hjemme og det var lidt usædvanligt, hvis de fleste i klassen gik på fritidshjem efter skole. Sådan er det ikke mere og det er der naturligt flere årsager til, som jeg ikke skal komme ind på her. Men man må nok se i øjnene at det nok mere er et voksenbehov at sende barnet i institution hver dag, når man ikke er mere end 11 måneder gammel....

Når det er sagt, så er det dog også sådan at børn naturligt at har glæde af at være sammen med andre børn. Ikke at de leger sammen med dem, for i den alder leger børn mere ved siden af hinanden. Men de ...

---

---

... nyder hinandens selskab, de nyder at spise sammen, at spejle sig i hinanden og de nyder på den måde at møde 'ligesindede'.

Hvis man vælger at gå hjemme med sit barn, så kræver det derfor også at man er i stand til at aktivere og lave noget med barnet. Da stort set alle passes ude, så er der jo ikke børn på vejen og andre hjemmegående at være sammen med og derfor er det anderledes at være hjemmegående i dag. MAn kan ikke mødes i gården og børnene kan ikke automatisk komme til at lege og være sammen med andre børn, som de også har behov for. Det er bare ikke muligt og for mange børn (og forældre) er det derfor ganske udmærket at være i institution eller i dagpleje, det er godt for hele familien. Det man så i den forbindelse skal tænke over er, hvor længe barnet er sendt af sted, hvor mange timer om dagen.

For helt ærligt så mener jeg ikke at nogen børn har behov for at være væk hjemme fra 10 timer hver dag - vi selv synes ofte at en 37 timers arbejdsuge er lang nok, men børnene kan jo lægge transporten oven i og mange børn har en rigtig lang arbejdsuge og det er ikke deres behov. Børn har brug for nærvær, omsorg og kontakt med deres forældre - pædagoger og dagplejere kan bruges, når mor og far ikke er der, men mor og far bliver de bedste og derfor skal barnet være mere sammen med mor og far end med andre voksne...

---

---

Du/I hører jo til de privilegerede, som kan aflevere lidt senere og hente lidt tidligere. Du kan lettere tage barnets sygedag og du er i forhold til mange andre meget fleksibel. Det er jo rigtig godt.

For selvfølgelig skal du have det godt med at aflevere Albert og du skal bruge tiden hjemme med at få arbejdet. De fleste af os nyder jo også at arbejde og ikke kun bruge tiden på børnene og man skal naturligvis være ærlig overfor sig selv og sige at man også har ret til at få andre impulser - det er jo også med til at gøre os til bedre mødre i sidste ende...

Og Albert vil da elske at komme af sted og opleve andet. Det er ikke skidt for ham, tværtimod, han har sikkert også brug for nogle andre impulser end moar..:o) Jeres fordel er jo så netop, at du kan give ham den indkøring han viser at have behov for. Viser det sig at han har svært ved det, ja så må det tage den tid det tager, men glider han glad og tilfreds ind mellem de andre børn og synes det er helt okay at du går, så er det jo rigtig godt og ingen grund til at ændre på noget, som så fungerer:o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, jeg er jo også både mor og selvstændig:o) Og tak for dine pæne ord til mig:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---