Svar: Lille pige, hvordan får jeg hende til at spise mere?
Kære Birgitte
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende og tak for det fine billede med at de andre børn i mødregruppen spiser som en vandmelon og din pige spiser som en ært... Det er godt at gå i mødregruppe, men nogle gange er det også svært, fordi børnene jo sammenlignes - og børn er forskellige:o)
Det er rigtigt at din datter ikke hører til de største, men hendes vægt og længde lyder dog til at passe sammen og hun lyder også som en pige der udvikler sig i rigtig fin og sund retning og det må du prøve at holde fast i.
Det er også rigtig vigtigt at fokusere på at hun har lyst til at putte i munden og sidde med noget selv. Det er meget vigtigt at lysten til mad er til stede og du skal virkelig udnytte at den er der nu og tilbyde hende så meget forskelligt du overhovedet kan komme i tanke om. Nu hvor hun er 8 måneder, må hun rigtig gerne få meget mere af jeres mad, meget mere krydret mad, sovs osv.
Nogle børn kan ikke rigtig finde ud af om de skal tygge eller synke maden, hvis maden er for klumpet og her er det ofte en rigtig god idé at servere tingene adskilt. Altså at det man giver på skeen er blendet og findelt, - her skal hun bare åbne munden og synke, det er let tilgængeligt og det fylder i maven og giver mæthed. Det er fint med grød og det er rigtig fint også at gøre det med grøntsagsmos og andre retter som du sagtens kan blende. En gang imellem kan man også købe mad på glas og give dette som tilbehør til familiens mad.
Ved siden af skal hun så have mad i stykker, mad som hun selv kan sidde med, det kan være små rugbrødshapsere, det kan være brød som skorper, det kan være en kartoffelbåd, det kan være nogle godt kogte pastaskruer og lignende. Der må gerne være sovs og maden må meget gerne smage af noget.
Det er godt at du kommer fedt i al hjemmelavet mad, men ud over at tænke i smør og olie, så er fisk også rigtig godt til at give sunde og gode fedtsyrer. Fisk kan være laks, rødspætte, torsk, makrel, sildepostej, tun fra dåse osv. Det kan gives både som kogt fisk, most i grøntsagsmosen eller det kan være stykker af fisk, som hun kan prøve at sidde med i munden og tygge lidt i.
Derudover er det rigtig godt at tænke i proteiner, som især fåes via kød og indmad, men også i f.eks. æg. Du kan således godt lave en æggepandekage til din datter en gang imellem eller give hende ½ hårdkogt æg af og til. Hun skal ikke have æg hver dag, men ...
... det er udmærket et par gange om ugen at medtænke dette.
Du skal ikke tænke så meget på mængderne, men mere på at lidt også har ret, lidt er bedre end ingen ting og så skal du tænke på at hun skal spise lidt men tit. I takt med at hun tilbydes mere og mere af jeres mad, så bliver det heller ikke så frustrerende at hun ikke vil have så meget, - det mest frustrerende er jo nok at du laver specielle retter, som så kan smides ud igen, fordi stort set intet er spist...
Du skal tillade dig selv at give hende både jeres mad og de industrielle produkter, så du giver hende noget der er let for hende at indtage og som samtidig er praktisk for dig. Det er trods alt lettere at tage et glas med grøntsagsmos en gang imellem til frokost, end det er at koge en masse mos selv... og det er okay. Der er jo ikke tale om at hun ikke får jeres mad, det skal hun også have - hun må gerne få begge dele og du skal gøre det, som virker mindst frustrerende i hverdagen.
Det er vigtigt at hendes mave fungerer, og jeg kan høre at du både har sundhedsplejerske og læge ind over. Det er dog meget store mængder laktulose hun er oppe på og da hun har meget tynd mave hver dag, har du så prøve at skrue bare lidt ned og se om det ville blive bedre af det?
Alternativet er jo at give hende movicol hver dag i stedet for, hvad siger lægen til dette?
Laktulose burde normalt ikke forhindre maden i at blive optaget og umiddelbart vil jeg da tror at hun får næring af den mad hun får, - hun har jo ikke diarré dagen igennem men har en tynd afføring i døgnet... Det er dog klart at hvis maden passerer mere eller mindre ufordøjet igennem systemet, så er det begrænset hvor meget der bliver optaget af tarmene og voldsom tynd mave skal hun ikke have. Det giver hende jo sandsynligvis også tynd mave, det svier og så begynder hun måske at holde sig, får så hård mave af den grund og så er I inde i en rigtig dum cirkel... Så mit råd er umiddelbart at forsøge at trappe lidt ned i laktulose og ellers tale med lægen om at overgå til movicol i stedet.
Det er rigtig godt at du både giver hende noget at sidde med og at du også følger efter med noget på en ske, så hun på den måde fyldes ekstra op - det må du gerne gøre og du skal gøre det med ro i sjælen. Hold så fast i at hun er glad og udvikler sig godt og at du skal bibeholde hendes lyst til at putte i munden og smage.
Det skal nok gå alt sammen, knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









