Annonce

Annonce

Svar: Amning og mad - 7 mdr.


29. september 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Dejligt at høre at du og Gabriel og jeres lille familie trives og har det godt:o)

Det vil som regel være passende at amme ca 3 gange dagligt, når barnet er mellem 8-9 måneder og i 9-10 måneders alderen nedsættes ofte til 2 amninger dagligt. Først efter 9 måneders alderen bør komælk udgøre en større del af Gabriels indtag og da han fortsat fuldammes og ingen erstatning får, så synes jeg det er vigtigt at du fortsat bibeholder amningen så meget som muligt.

Det lyder derfor fint at du bibeholder 4 amninger nu og så kan du i løbet af 1-2 måneder skrue ned til 3. Det kommer naturligvis også an på hvor meget mælk du fornemmer at han spiser hos dig - det må ikke være i mængder der fjerner hans lyst til rigtig mad. Med den alder han har nu er det vigtigt at udnytte hans naturlige nysgerrighed og lyst til at putte i munden og derfor begynde at give ham meget mere familiemad.

De 3 amninger dagligt ligger lidt forskelligt fra familie til familie. For nogen virker det at amme morgen, eftermiddag og aften til putning, for andre er det bedre at amme morgen, aften og sen aften fordi barnet så herved sover hele natten. Det er altså forskelligt fra barn til barn. Nogle børn vil godt kunne sove igennem fra kl. 20-21 til 06 næste morgen når de er 8-10 måneder gamle, men andre har fortsat behov for den sen amning i denne alder. Efter 10 måneders alderen begynder de fleste dog at kunne undvære den sene aftenamning og her kan man så amme f.eks. morgen og aften.

En plan for dagen med 3 amninger og mere familiemad kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning

Morgen 08: Havregrød, flerkornsgrød eller lignende, evt. med lidt frugtmos, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frisk frugt, sidde med en brødskorpe eller lignende i hånden, vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Vælg f.eks. bondebrød, som er blødt i det. Brug leverpostej, sildepostej, smøreost eller bare smør. Giv altid grøntsagsmos ved siden af, som mætter og fylder op. Det kan være grøntsagsmos fra aftenen i forvejen eller du kan købe og bruge grøntsagsmos fra glas, hvis det skal være let og praktisk. Vand af kop

Puttes til middagslur ca mellem 13-14 (og her kan amning nr 2 f.eks. ligge, igen kommer det an på om amningen sen aften er nødvendig for at sove igennem om natten, så længe Gabriel dog ikke er ældre end han er, så vil det være fint at amme ham her)

Eftermiddag 15.30-16: Evt. en lille portion tykmælk eller lignede med frugtmos, frisk frugt i stykker at sidde med, en brødskorpe eller lignende i hånden. Vand af kop

Aften 18: Mere og mere familiemad, kød, fisk - det kan moses ned i grøntsagsmos, men kan også stille og roligt begyndes at gives i meget små stykker, f.eks. små stykker laks eller små stykker af indmaden af en ...


Annonce

... frikadelle. Hvis I får ris eller pasta, så må han også gerne få dette.
Hvis I laver kødsovs, millionbøf, boller i karry eller lignende må han også gerne få det. Det hele skal bare serveres i en konsistens, som han kan kapere og hele tiden tænke i at der skal være noget som er most godt, som han let kan spise og som mætter ham og ved siden af skal han så prøve at få lidt som skal tygges. Han må også gerne få en kartoffelbåd i hånd, en kogt blomkål eller broccolibuket eller lignende og han må gerne få sovs og mad der smager af noget. Vand af kop

Puttes til natten 19.30-20 med amning

Sen aften 23-24: Evt. amning, det kommer an på hvor meget han har fået i løbet af dagen og naturligvis også om han selv viser interesse og behov for at få på det tidspunkt.

Det vil være rigtig godt at du ammer til han er 12 måneder og hvis ikke du kan eller ønsker dette, så skal han have modermælkserstatning i stedet. Selvom han kan få mere komælk når han er 9 måneder så er det ikke ensbetydende med at du kan erstatte modermælk eller modermælkserstatning med komælk fra 9 måneders alderen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Så hvis du stopper amning, så skal Gabriel altså have modermælkserstatning i stedet for - også selvom han er blevet 9 måneder. Du skal i øjeblikket regne med et mælkeindtag på ca 600ml i døgnet ved siden af det han kan få via maden og dette nedsættes til 500ml alt incl frem mod 12 måneders alderen. 400ml erstatning dagligt vil være nok til at sikre jernindtaget frem mod 12 måneders alderen, så hvis du stopper med at amme, så skal Gabriel altså have mindst 400ml mme dagligt ved siden af den mælk, der indgår i hans øvrige mad.

Med hensyn til hans reaktion på kinderne, så lyder dette som det man kalder kontaktallergi. Det har egentlig ikke noget med allergi at gøre, men handler om at huden reagerer på kontaktet med visse fødevarer. De fødevare du beskriver er ofte kendt for dette, men også grøntsager kan give problemer. F.eks. både kartofler og tomater kan give røde knopper om munden.

Kendetegnet ved kontaktallergi er dog at de forsvinder igen, lidt tid efter at barnet er færdig med at spise og er blevet vasket om munden. For det er naturligvis vigtigt at man sørger for at fjerne det mad og den syre som generer huden. Det kan også være en fordel at tørre med en lidt fugtig klud undervejs i måltidet, hvis man kan få lov:o) og så kan det være en god idé nogle gange at smøre med lidt barriere-creme, vaseline eller lignende, som ligger en hinde og dermed beskytter huden. Prøv at spørge på apoteket om de har noget der kan bruges i ansigtet uden at skade.

Børn reagerer forskelligt og derfor må I forsøge jer frem med forskelligt frugt og grønt. I takt med at han bliver ældre og maden lettere rammer munden, så plejer problemet at mindskes...

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce