Svar: Flaske, rejse mm.
Kære Katja
Dejligt at høre fra dig igen og at I glæder jeg til turen, trods enkelte bekymringer:o)
Jeg tager lige spørgsmålene i den rækkefølge de kommer.
Med hensyn til aflevering i vuggestuen, så lyder det jo ikke voldsomt traumatisk for Jens, men snarere som om han lige vil fortælle jer, at det altså ikke er helt okay, at I går fra ham, - han vil hellere være sammen med jer og det er jo sådan set okay at føle det.
Det slår mig dog også at du skriver, at I giver jer god tid til aflevering og måske er det her problemet ligger. Nogle gange er det godt at gøre det og rigtig vigtigt at få sagt farvel på en god måde, men andre gange så kan det på barnet virke som om man trækker tiden ud. Hvis Jens har fornemmelsen af at I trækker tiden ud, så må det være fordi der er noget galt med stedet, så må det være fordi I vægrer jer ved at gå og så kan det faktisk gøre at han begynder at græde... det er slet ikke sikkert at det er sådan, men bare en tanke og måske I skulle prøve at afkorte farvel-seancen lidt:o)
Dejligt at høre at Jens normalt har en god appetit og er helt alderssvarende i forhold til det selektive - så er alt som det skal være:o) Det vigtigste er at I ikke gør et stort nummer ud af det, men så vidt muligt forsøger at tilbyde ham så meget forskelligt som muligt, samtidig med at der også altid er et eller andet som han godt kan lide. Lysten til at spise skal bevares.
Lad ham også spise med fingrene, skeen er for svær, de fleste børn vil være omkring 16 måneder inden de mestrer dette, men gaffel vil han godt kunne. Fingrene er dog fortsat ofte det foretrukne og det er okay.
Giv ham også lidt grøntsager til frokost, det kan være kogte ærter, majs, gulerod, stykker af rød peberfrugt, avokado og lav også forskellig grøntsagsmos og brug det som smørbart pålæg på brødet, det må gerne krydres lidt, så han synes det smager godt.
Grøntsager kan også serveres som et lille "før aftensmad måltid". De fleste børn er faktisk lidt småsultne sidst på eftermiddagen når de hentes fra institution og her er det ofte muligt at få dem til at spise lidt grøntsager.
Du kan også bage boller og putte forskellige grøntsager i, man kan lave f.eks. gulerodsboller og spinatboller og det kan være en udmærket måde at få lidt grøntsager i børn på. Nogen gør også det at de blander f.eks. gulerod eller andre rodfrugter i kødsovs og lignende og på den måde skuler at det er der. Andre gange så dur det ikke at skjule noget for børn ...
... og normalt er jeg tilhænger af at man ikke gør dette, men serverer tingene adskilt og så lader barnet selv bestemme, hvad det har lyst til at spise - den ene dag er det så måske mest majsene der glider ned, den næste måske mest ærter. Men ser man på hele ugen samlet, så har barnet alligevel fået lidt forskelligt og så er det okay.
I forhold til sengelægning, så er det faktisk ved at være nu at I skal igang med "Strudsen Rasmus" og en kop mælk og en banan (dejligt at se at du har læst godt på rådene til andre). Og så har jeg på fornemmelsen at du gerne vil have grønt lys til at fortsætte flasken lidt endnu og det er da okay, sålænge mælkemængden ikke trappes op og du har en godnathistorie forude.
Jeg tænker nemlig at i løbet af de næste par måneder vil Jens jo blive meget mere bevidst omkring netop flasken og det vil være helt relevant at du tager ham med i processen om at det er slut. Flaskesutterne bliver jo for gamle og skal smides ud og det kan han godt være med til. Han er jo så gammel nu, at han godt ved at noget smides ud, at noget er tomt, slut, forbi - I gestikulerer med jeres hænder, når historien er slut og bogen klappes sammen, når mælkekartonen på bordet er tom osv. og det skal I også gøre i forhold til flasken. Hen i skraldespanden med den og vise ham at nu er flasken i stykker, den dur ikke mere, men i stedet kan han så få sine 50ml mælk af en kop og en godnathistorie... Det er nok alligevel at foretrække for Jens
Nu forsøger jeg normalt at undgå at lægge mig ud mellem ægtepar, jeg vil jo meget nødigt skabe splid i de små familier og jeg vil jo meget gerne sikre børnenes tarv... så:
Om det er komplet overflødigt at slæbe en barnevogn med til New Zealand? Altså en vogn får I brug for. Personligt ville jeg nok vælge en klapvogn, da den er betydeligt mere handy og praktisk og en af de lidt større klapvogne kan Jens fint både sidde i og sove i. Så en vogn skal han have. Spørgsmålet er så bare, hvad en vogn koster i New Zealand. Man kunne jo godt forestille sig, at det var muligt at købe en rimelig god vogn til billige penge, som ville være fin at bruge i 4 måneder og som I efterfølgende så kunne overveje om I skulle tage med hjem eller lade blive tilbage...
Det skal naturligvis også gøres op i forhold til overvægt i flyet, om I skal have hver jeres golf-bag med også, eller...
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre og at skuldrene ikke længere er helt så tyngede af problemer:o) Fortsat god søndag.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







