Brev:
Flaske, rejse mm.

Kære Helen
Så er jeg her igen!
Hurra - nu er der en måned til vi rejser til new Zealand - en hel måned at glæde sig i.... og en hel måned for mor til at bekymre sig (citat fra hendes mand, der mener - og har helt ret i - at hun er et bekymrings-øre ;))
Et par småting er dukket op, så nu har jeg samlet lidt til hobe!
Det går rigtigt fint med Jens. Han er glad for vuggestuen - og de er glade for ham, for han sover og spiser og gør alt det, han "skal". Resten af tiden drøner han rundt og begejstres over verden (okay, drøner og falder, fordi han tror, han kan løbe og slet ikke har tid til at være kun 13 måneder ;)). Far og mor er også rigtigt glade for vuggestuen, for de er søde ved Jens og det er en rigtig god og tryg følelse. Generelt er Jens bare glad og mega-sjov at være sammen med, fordi vi kan så mange ting nu. Og så giver han de BEDSTE krammere!
Sp. 1: Selvom Jens er glad for vuggestuen, græder han stadig, når vi går. Vi kan høre, at det holder op, så snart vi er gået rundt om hjørnet og de siger også ovre i vuggestuen, at det tager 30 sek og så er det overstået. Men derfor er det lidt trist alligevel... for nu har det jo stået på i over en måned. Gør vi noget forkert, tror du? Vi tager os god tid med afleveringen og smiler og vinker, når vi går. Der er ingen af os, der synes det er synd for Jens, at han skal være der.
Sp. 2: Jens spiser som oftest meget mad. Han er blevet noget videre kræsen her på det sidste - er det bare sådan det er, når man er 1 år og bliver ...
... irriteret på, at man ikke selv kan bruge ske og gaffel endnu? Han spiser kød og brød, så det står efter. Frugt ligeså og gerne agurk. Men glem at komme med andre grøntsager. Skal vi bare blive ved med at prøve? Nogen forslag?
Sp. 3: Jens er og har alle dage været glad for sin seng. Han elsker at komme derned om aftenen og sover hurtigt som en sten. Det tager 5 minutter at putte her i huset. LUKSUS! Men! Han får stadig en flaske, før han skal sove. Han drikker max 100 ml (vælling), ofte kun 50 ml, men er ret glad for den. Jeg tror, han bruger den til at "falde ned på". Vi vil gerne af med den, men er lidt i tvivl om hvorvidt, det er et dårligt tidspunkt, når vi skal rejse væk i 4 måneder om en måned.
Eller er det bare NU, vi bør smide den ud og sætte ind med "Strudsen Rasmus" og et glad mælk og en banan? Det skal lige tilføjes, at Jens de sidste 3 uger har sovet helt igennem fra 20 til 7-7.30 næste morgen. Vi har vel været inde hos ham i alt 2 gange om natten på de tre uger - det er SÅ luksus, så vi er jo ikke så glade for at pille alt for meget ved tingene ;) Før måtte vi ind og give sut 3-4 gange om natten. Jeg tror han har lært at tage den selv.
Sp. 4: Har Jens' far ret i, at det er komplet overflødigt at slæbe Jens' egen barnevogn med til den anden side af kloden? Altså: er jeg en hønemor og vil det i virkeligheden være ligeså fint med en anden en dernede? (heeeeeerligt spørgsmål, hvor du selv kan vælge side.... hehehehehe ;) Det er nu mest for sjov).
Kærlig hilsen
Katja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









