Brev:
Børnehavestart , voldsom og omklamrende adfærd
Hej Helen
Min 3½ årige dreng Daniel er startet i børnehaven for et par måneder siden, og i den forbindelse er hans adfærd ændret eller forstærket på en række punkter. Han er blevet mere voldsom i sine udtryk. Han skubber og slår. Han kan også være meget på tværs og trodsig/konfliktsøgende (frustreret!), men det er vist meget normalt for den alder :-). Han har altid været en MEGET livlig dreng, han har ikke nemt ved at håndtere store forandringer, hans dage skal helst ligne hinanden, og der skal gerne være en fast struktur på dagene.
Daniel har som mange andre børn svært ved at håndtere den store omvæltning det er at komme fra dagpleje til børnehave. Men han er længere tid om det end de andre børn der startede sammen med ham. De børn han kendte fra dagplejen blev placeret i et andet hus, og de var de eneste han ville lege med i begyndelsen. Han etablerede ikke kontakt til nogen af de andre børn i starten. De 2 piger han kendte havde ikke den store interesse i at lege med ham længere nu de havde fået så mange andre legekammerater. Det gav udslag i at Daniel blev ret frustreret over deres afvisninger, og jeg har også set ham skubbe til pigerne flere gange.
Efter et stykke tid fandt han sammen med en dreng, Tobias, fra hans egen stue. Han har været i dagpleje sammen med denne dreng tidligere, så de kendte hinanden lidt. Nu er det kun Tobias der duer, og Daniel er meget omklamrende. Tobias leger som regel sammen med en flok drenge, og det er ikke altid at han byder Daniel velkommen i gruppen.
Daniel vil kun lege med Tobias og jeg har en mistanke om at han skubber de andre drenge væk for at have Tobias for sig selv. Jeg ved at Daniel kan være ret voldsom i sine udtryk, jeg har set ham skubbe og slå ind imellem. Da jeg hentede Daniel i går så jeg ham gå sammen med Tobias. Jeg fulgte lidt efter uden at han fik øje på mig. Daniel holdt sig så tæt bag Tobias ...
... at han havde fysisk kontakt med ham hele tiden, d.v.s hans skulder rørte Tobias' hele tiden. Da en anden dreng kom tæt på dem blev han skubbet væk. Jeg har ikke set ham skubbe eller slå Tobias, men jeg kunne forestille mig at han gør det når Tobias afviser ham.
Det er selvfølgelig ikke acceptabel adfærd at skubbe og slå, og vi bruger RIGTIG meget tid på at snakke om det herhjemme. Vi fortæller ham at han ikke må sparke og slå, vi læser bøger der handler om hvordan man skal behandle venner m.v. Hvad kan vi ellers gøre?
Nu er Tobias så vidt jeg kan vurdere en ret stærk dreng, men jeg er alligevel bekymret for hvad Daniels omklamring gør ved ham. Omvendt ville jeg være ked af hvis de skulle skilles ad, da Tobias virkelig er Daniels faste holdepunkt i børnehaven i øjeblikket. Han er den første han spørger efter når vi kommer om morgenen, og hvis han ikke er kommet endnu er det svært at sige farvel til ham.
Jeg er lidt i vildrede med hvordan jeg skal håndtere ham i øjeblikket, for han kan være ret vanskelig. Mit hjerte bløder jo for at jeg kan mærke at han er frustreret og har behov for støtte, men samtidig skal vi jo altså også sørge for at han får opdragelsen med herhjemmefra. Når vi snakker med ham om tingene er han blevet rigtig hurtig til at sige "jamen det gør jeg heller ikke mere" eller "ja det skal jeg nok" - lidt for hurtig, han ved godt at det er det vi vil høre, og så lader vi ham jo nok være i fred.... Mon det nytter noget at snakke med ham om det? Det er jo sjældent at vi selv observerer den voldsomme adfærd hos ham, så vi tager ham jo sjældent på "fersk gerning" så vi kan stoppe ham.
Måske skal det også lige nævnes at han blev storebror for et halvt år siden. Han er meget meget glad for sin lillesøster. Ind imellem kan han være lidt voldsom, men han er mere kærlig end voldsom ved hende. Hun får mange knus og kram!
Med venlig hilsen
CRD
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!