Annonce

Annonce

Svar: Afføring, forkølelse og mad


24. september 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Maria

Det er helt korrekt at der sker nogle enzymændringer, som naturligt gør at Malthes afføringsmønster ændrer sig og det er ofte også sådan at børn der får erstatning har mere grønlig afføring end børn der får modermælk.

Så længe afføringen er grøden og han har afføring ca 1 gang i døgnet, så vil man normalt ikke gå ind og behandle med laktulose. I stedet vil det være en god idé at du hjælper ham med at blive bevæget og bruge sin krop.

Bevægelege kan være:
- Han ligger på ryggen og du cykler med hans ben imens du f.eks. synger 'hjulene på bussen drejer rundt'
- Han ligger på ryggen, tag fat om læggen og bøj i hans hofte og knæ. Lad hans underkrop rulle fra side til side.
- Hjælp ham med at dreje fra side til side, ved at lade ham række efter noget legetøj.
- Han ligger på maven, hjælp med at hænder og arme holdes under brystkassen, så han ikke ligger og 'flyver', så er det svært at trille. Udnyt evt. puslepudens skrå sider, så han har lettere ved at komme fra maven og om på siden og derfra videre om på ryggen. Hjælp ham med at dreje, få ham til at kigge skråt bagud efter legetøj, så hovedet giver overbalance og hjælp ham videre rundt til siden på denne måde.

Det er bestemt et forsøg værd at koge vand og have kogt vand stående på flasker og så først lige inden brug, lune det i mikroovn og komme pulveret i.

Svømning og et lunt bad er også godt til at stimulere tarmfunktionen. Det der er problemet i de almindelige svømmehaller er ofte at luften er kold og det kan ikke undgås at barnet får lidt træk. Sørg derfor for at du har et stort babyhåndklæde til ham, så han så vidt muligt er pakket ind, når han ikke er i vandet. Lidt træk kan godt give løbenæse...

Man taler om to typer for mellemørebetændelse, den akutte og den sekretoriske. Det kan være svært at vurdere, hvad det er barnet har. Nogle gange har børn begge typer samtidig og generelt kan man sige at begge dele giver trykken og smerter i øret.

Ved den akutte mellemørebetændelse, får barnet ofte pludselig feber og smerter i ørerne. Barnet kan være utrøsteligt, især når det ligger ned, men stoppe med at græde, når det tages op. Den akutte mellemørebetændelse skyldes virus eller bakterier og smerten i øret skyldes at betændelsen presser på trommehinden. Hos nogle børn springer trommehinden spontant og det 'flyder' fra øret, siger man og barnet har ikke længere ondt. Den akutte mellemørebetændelse kommer desværre ofte igen og rammer hyppigst børn mellem ½ og 4 år.

Den sekretoriske ...


Annonce

... mellemørebetændelse kaldes væske i mellemøret, fordi der samler sig væske der. I forbindelse med en forkølelse hæver slimhinderne op og øretrompeten eller det eustatiske rør tilstoppes. Det er ofte de 2-5 årige der rammes af denne type.

Med den alder Malthe har skal du normalt ikke gå og bekymre dig omkring mellemørebetændelse, men naturligvis tage dine forholdsregler og det betyder at du skal sikre dig at han ikke ligger på et gulv, hvor det trækker og generelt er fodkoldt, det er en god idé at lægge ham på et tæppe, det er godt med et par sutsko, det er godt med en lille hue, når I skal ud og når han sover ude, påklædningen skal generelt passe til vind og vejr, frisk luft er godt og det er vigtigt at lufte ud inde og gøre rent, så man har et sundt indeklima, undgå røg og tobak osv. osv.

Hvis han bliver forkølet og har gult snot i næsen som lukker til, så er det vigtigt at du hjælper ham med at få det løsnet, så der komme passage. Her kan du købe saltvand på apoteket og dryppe det i næsen og du kan også købe en 'næsesuger', som kan hjælpe med at få snotten ud hos de børn som endnu ikke er i stand til at pudse næse. Og så er det generelt en god idé at lejre ham, så han ligger lidt højere med hovedet - f.eks. ved at komme en lille pude eller en sammenrullet stofble ind under madrassen i hovedenden af liften, barnevognen osv.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til mad, så er det jo rigtig dejligt at Malthe nu er begyndt at sove igennem om natten - nyd det, mange vil misunde dig dette:o) Du skal dog være opmærksom på at han jo fortsat skal have mad, så han er dækket ind og vokser som han skal. Når du skriver at han spiser mellem 50-100ml under sit behov, så tænker jeg at det er udregnet efter af han skalk have 1/6 af sin vægt i døgnet. Dette er en tommelfingerregel og han må derfor gerne variere det lidt selv, så han nogle dage spiser lidt mere og andre dage lidt mindre. Du skal naturligvis sikre dig at han forsat får nok til at vokse.

Hvis han vejer ca 5700g nu så er hans døgnbehov mellem 900-1000ml i døgnet, hvis han spiser mellem 800-900 så er det også helt fint og alderssvarende. Måske han er begyndt at få lidt mere fornemmelse for hvad det vil sige at være mæt modsat sulten og du må tro på at han, hvis du tilbyder, har en naturlig evne til at regulere sit behov. Så indtilvidere så er det helt fint og du skal ikke begynde at presse ham til at spise, så kan det nemlig gå helt galt:o)

Og så må du få ham vejet om et par uger og se om ikke det hele ser fint ud:o) Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce