Svar: Meget sulten om natten - 15 mdr.
Kære Lene
Det giver altid ændringer både i kost og i søvnvaner når børn er syge og det er derfor godt at jeres datter nu er blevet rask igen, så I atter kan komme ind i en ny rytme:o)
Jeres datter skal have meget mere mad i løbet af dagen og så skal hun have et ordentligt måltid mad om aftenen og ikke længere have alle de sutteflasker. Faktisk skal flaskerne jo helt væk nu...
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan og lidt frugt, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af rester fra aftensmaden, det kan være frikadelle (fisk eller alm.fars), stykker af kylling, medister, kogte pastaskruer osv. Meget gerne også grøntsager af forskellig slags, det kan være lidt kogte ærter, majs, gulerod. Det kan være stykker af rød peberfrugt, avokado osv. Vand af kop
Eftermiddag: ½ bolle med smør + en portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys og frugtmos, ½ banan eller lignende. Vand af kop
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, som til frokost. Det kan også være stykker af agurk, rød peberfrugt, tomat og lignende.
Aften: Det samme som I spiser, mos kartofler og grøntsager med ...
... sovs og hjælp hende med at spise dette. Hun er træt og har sandsynligvis ikke overskud til selv at indtage sit egentlige behov. Derfor mad som er let tilgængeligt og hjælp hende, når I kan få lov til det. Ved siden af mad i stykker som hun selv kan sidde og spise. Mælk af kop
Til dessert og inden sengetid en portion grød (f.eks. havregrød) for at fylde hende godt op. Det kunne også være en portion frugtgrød med mælk på. Banan er også godt inden sengetid.
Puttes til natten
Hvis hun vågner om natten kan hun tilbydes vand, men behøver ikke mælk med den alder hun har. Det er vigtigt at hun indtager om dagen, hvad hun har behov for.
Så det bedste I kan gøre er altså at få mælken fra hende og få hende til at spise hyppigere og også større portioner og fylde hende op med rigtig mad inden sengetid.
Rigtig meget held og lykke, jeg ved godt det er svært, men børn som drikker meget mælk kalder man for mælkedrankere og det er enormt vigtigt at jeres datter ikke havner der. Det går ud over hendes trivsel og udvikling og kun I forældre kan hjælpe hende ind på rette spor og det gør I ved at give hende rigtig mad:o) I må hjælpe hende, når hun selv er for træt, for netop når hun er træt, så tyer hun til flasken...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







