Svar: River i hår og vil ikke skiftes

---

Hej med dig

Det er dejligt at høre at det er gået så godt med indkøring i dagplejen og at Emilie er glad for at være der. At du ikke har fået nogen voldsom reaktion endnu skyldes sandsynligvis at hun jo er der meget få timer hver dag og at hun derfor nyder at komme lidt ud og samtidig ved at hun kommer hjem igen... der er jo stor forskel på at blive afleveret og hentet efter 3 timer og så de børn der er i institution 8-10 timer hver dag... Reaktionen kan dog sagtens nå at komme endnu, når hun finder ud af at det ikke altid kun er sjov og hygge:o)

Min umiddelbare tanke er ligesom du at Emilies lyst til at hive i hår handler mere om fascination for hår end om at hun vil gøre de andre børn ondt. Hun er stadig så lille at hun ikke forstå at det gør ondt på de andre og det er lidt ligesom børn der bider deres forældre i skulderen eller i kinden. Det gør ondt, men de forstår det ikke. Det er for dem et kærtegn der kammer over.

Hun er endnu så lille at hun har svært ved at styre sine bevægelser og samtidig skal hun lære at forholde sig til sine omgivelser og vurdere hvad andre kan lide og ikke lide. Det er fint at hun har lært at ae med naboens kat, men det forhindrer hende jo ikke i at prøve at pille den i øjnene, trække den i halen eller stikke fingrene i dens ører.. igen ikke for at være ond men fordi hun undersøger, hvad hun gør ved andre, øver sig i at forholde sig til det der er omkring hende.

Det er naturligvis vigtigt at hun stoppes i at hive i hår og gerne inden hun gør det. Det vil være rigtig godt, hvis man kan finde ud af i hvilke situationer det især er, så man kan nå at gribe ind lige inden og aflede hende, så hun kommer væk fra det inden det sker.

Hvis det så er sket, så må man trøste det barn som er blevet hevet i håret og samtidig forklare Emilie at det gør ondt, se pigen er ked af ...

---

---

... det osv. så hun stille og roligt lærer at det var ikke okay. Samtidig skal man så også lære hende, hvad man kan gøre i stedet, det kunne være at give et knus. I kan forsøge det hjemme også, hvis hun hiver i jeres hår, så sig nej, det vil I ikke have, men gerne et knus i stedet, det er dejligt. Der skal altså mere fokus på det som I gerne vil og som hun er god til, det I bliver glade for og mindre fokus på det hun gør galt.

Med hensyn til bleskift og det at dagplejeren går ud for at skifte ble på et barn og Emilie så græder. Det tænker jeg ikke hænger sammen med at hun ved at barnet skal have skiftet ble, men derimod er en frustration over at dagplejer går fra hende og hun føler sig forladt. Hun ved simpelthen ikke hvad hun så skal. Hun ved jo hjemme at hun har dig og hun har en helt basal tillid til at dagplejer er der for hende, hvis hun har behov, men når så dagplejer pludselig går med et andet barn, - det kan Emilie slet ikke forholde sig til og så bliver hun ulykkelig og frustreret.

Det er naturligvis vigtigt ikke at gøre et stort nummer ud af bleskiftning og det vil være fint, hvis dagplejer generelt ville invitere hende med, kalde på hende osv. så Emilie fortsat kan høre at hun er der og så Emilie kan opsøge hende, når hun føler sig forladt.

---

---

Det vil hjælpe Emilie at se de andre børn ligge på puslebordet, være glade og smilende og i det hele taget så tage det stille og roligt. Hun spejler sig jo også i de andre og tit vil børn jo gerne det de ser andre gøre, så det kommer nok stille og roligt.

Nogle gange behøver man jo heller ikke at komme op på det puslebord, hvis hun kun har tisset, så kan hun få skiftet bleen på gulvet og få en bukseble op. Så er det jo kun hvis hun har afføring at hun skal lægges ned og vaskes...

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---