Svar: Natamning, grød og manglende afføring
Kære Camilla
Dejligt at høre at I er kommet godt igang med skemaden og du har fuldstændig ret i at det lyder som om din lille dreng er god til at regulere sit eget behov for mælk og mad.
Hvis han begynder at spise mere skemad, altså typisk kommer op på 1-1½ dl af gangen, så synes jeg du skal begynde at give ham tre gange dagligt. Det er bedre at give ham 1 dl. x 3 dagligt og så følge efter med mælk end det er at give 1½ dl x 2 og han så nedsætter mælkeindtaget. Det er vigtigt i forhold til netop at holde maven igang.
Det er fint at I nu er begyndt med grøntsagsmos og når han nærmer sig de 6 måneder vil det være rigtig godt at I også begynder med lidt grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød og øllebrød. Dette er også godt til at holde maven igang. Derudover tænker jeg at det er fint at du kommer lidt frugtmos på grøden og måske du skulle prøve med lidt sveskemos. Hold igen med banan, da det kan virke forstoppende.
Giv ham altid vand at drikke sammen med skemaden, da væske er vigtigt i forhold til at holde maven igang. Sørg også for at han bliver bevæget og bruger sig selv fysisk, cykle med hans ben, hjælpe ham med at trille omkring, krybe lidt hen over gulvet, hoppe lidt på dit skød, få fat i sine tæer osv. Det har altsammen betydning for at maven fungerer.
Min umiddelbare tanke er at han, nu hvor han får skemad fast to gange dagligt, ikke bør have mere end 3-4 dage imellem sine afføringer. Igen kommer det dog helt an på hvor meget du oplever at han er generet af det og ...
... hvordan afføringen ser ud når den kommer. Han skal naturligvis ikke have smerter og afføringen må ikke være hård, men skal stadig være som en lidt fast grød. Den bliver lidt fastere i konsistensen, når de begynder med skemad, men den må ikke være som kugler, den skal stadig være blød og let at komme af med.
Hvis du oplever at han får problemer med forstoppelse, at han har ondt, at afføringen er hård osv. og det ikke hjælper med fokus på kostsammensætning - grød/mos/sveskemos osv. og væskeindtag og 'motion' så må du give ham laktulose. Her kan han som udgangspunkt få en ml pr kg 1-2 gange dagligt.
Du kan ikke regne med at din dreng vil kunne sove fra f.eks. kl. 20 til 06/07 næste morgen, heller ikke selvom han bliver 6 måneder. Men hvis den natamning du giver ham ligger f.eks. kl. 01-02, så kan det være en fordel at lægge ham til lige inden du selv går i seng f.eks. kl 23.30-24 (hvis du kan holde dig vågen) og så få lov til at sove til næste morgen tidlig kl. 05/06... det er godt for alle parter:o)
Jo mere du kan få din dreng til at spise af brystet i løbet af dagen og jo bedre han bliver til at spise skemad, jo mere vil han kunne få sit behov dækket i løbet af dagen og undgå mad og mælkeindtag om natten og det er værd at arbejde på. Når skemaden og amningen fungerer i 6 måneders alderen så siger man normalt at barnet ikke længere ernæringsmæssigt har behov for mælk om natten... tryghed kan han dog godt have behov for:o)
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o) Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







