Svar: Spørgsmål om søvn - 10 mdr.
Kære Mette
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille dreng:o)
Når jeg læser dit brev, så får jeg helt klart indtryk af at I har en lille dreng, som er utroligt ked af det, når han skal sove. Han græder helt ulykkeligt, når I lægger ham i hans seng og han lyder næsten som om han står med armene strakt ud efter jer og med sit kropssprog råber "tag mig med" "gå ikke fra mig". Det lyder umiddelbart ikke som almindelig gråd eller utilfredshed med at dagen slutter, men mere som en reel angst for at I går fra ham.. har jeg ret?
Man skal altid skelne barnets gråd og finde ud af, hvorfor barnet græder og hos de børn som ligesom klynker lidt og på den måde protesterer over at dagen slutter, der er det helt okay at gå kortvarigt for så at vende tilbage igen. Et barn der som jeres dreng græder helt ulykkeligt, er der ingen idé i at lade ham 'græde det ud'. Det virker, ingen tvivl om det. Hvis I vedbliver at gå fra ham og lader ham selv græde sig i søvn og I gør det tilstrækkelig mange aftener i træk, ja så holder han op med at græde.
Jeg er dog helt overbevist om at han ikke gør det fordi han har lært at I sidder inde i stuen og at han roligt kan lægge sig til at sove. Jeg mener han stopper fordi han ikke bliver hørt, det nytter ikke noget, at I ikke reagerer, så det er et eller andet sted for at passe på sig selv.
Sammenligner man med dyrene, så piver harekillingerne også når moderen forlader reden, men de holder op og tier stille efter lidt tid. Det gør de ikke fordi de ved at moderen kommer med mad lige om lidt, nej de gør det fordi de ellers tiltrækker rovdyrene, de passer på sig selv.
Nogle børn falder glade og tilfredse i søvn, når de skal sove, hvor andre børn har behov for ekstra stor tryghed. Jeres dreng har, som I så fint beskriver, en erfaring med sig om at det gør ondt i ørerne at sove og det sidder i ham endnu. Samtidig er han i en alder, hvor han skal finde ud af at I er der for ham selvom han ikke kan se jer. ...
...
Hvis I forlader ham om aftenen, putter ham i seng og lader ham græde, så vil han for det første blive rigtig bange og forladt. Den ængstelighed vil sætte gang i hormonerne og han vil begynde at producere store mængder af stresshormonet cortisol og han vil få sværere og sværere ved at berolige sig selv. I kender det måske fra jer selv eller fra andre som fortæller hvordan det er at være stresset. Hvordan man ved at man skal sove, men man kan bare ikke og det bliver værre og værre - jeg skal, jeg skal... men kan ikke.
Hvis man i stedet giver barnet berøring og beroligelse så påvirker man kroppens egne beroligende stoffer opioider og barnet falder til ro.
Da jeres dreng tilsyneladende ikke føler sig tryg ved sin seng, så er det første I skal gøre at få ham til at føle sig tryg ved sengen og ved det at skulle sove. I skal møde hans angste og fortvivlede tilstand med beroligelse og trøst og I skal vide at det er alfa omega, det er vejen frem også selvom det tager lidt tid...
Jeg går ud fra at jeres dreng sover i tremmeseng og da sengen tilsyneladende er et vigtigt issue lige i øjeblikket, kunne det så være muligt at tage madrassen ud af sengen og lade ham ligge på madrassen på gulvet i stedet. Det vil for det første give jer mulighed for at putte ham på eget værelse, men det vil også give jer mulighed for at give ham fysisk kontakt når han skal sove.
I kan starte med at sidde med ham på skødet på madrassen, I kan sidde og læse en historie, I kan prøve om det vil være muligt at få ham ned at ligge, massere ham lidt og I kan prøve at lægge jer med ham.
Min tanke er at i takt med at han bliver bedre og bedre til at sove på sit eget værelse og bliver gjort tryg ved det, så vil I atter kunne få ham i sengen. Det handler altså om at tage det i små etaper og første skridt på vejen er at få gjort ham tryg og rolig ved det at skulle sove.
Jeg håber at I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!











