Annonce

Annonce

Svar: Mad cirkus


14. september 2007

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Julie

Tak for dit brev og dejligt at høre fra jer igen og at det går så godt med Asger:o)

Du har fuldstændig ret i at han er inde i en 'klynkeperiode' og det du oplever hører alderen til. De næste par måneder vil du se meget mere temperament og selvbestemmelse, hvor han på en gang forsøger at frigøre sig lidt og vil ting selv, men hvor han samtidig bliver utroligt frustreret fordi der stadig er så meget han endnu ikke mestrer.

Det lyder som om at Asger nu brager igennem selvstændighedsfasen og det giver sig også udtryk i maden og til måltiderne:o)

8,5 kg og 69 cm synes jeg lyder fint og det vigtigste er at han følger sine kurve. Det er naturligt at han i øjeblikket, hvor han også begynder at kravle og bruge sig selv mere fysisk forbruger lidt mere energi og måske derfor vil stagnere lidt i vægt.. det ser man tit og det er ikke noget du som udgangspunkt skal gå i panik over. Det du skal fokusere på er at det fortsat skal være rart at spise og du skal udnytte den nysgerrighed Asger har og derfor tilbyde ham så meget forskelligt som overhovedet muligt. Så skal du holde fokus på at lidt er bedre end ingenting og forsøge ikke at gøre et stort nummer ud af måltiderne og det at han lukker munden sammen.

Der er ingen tvivl om at han nu bliver mere og mere bevidst om at det at lukke munden for maden gør noget ved dig/ved jer forældre, at han får en reaktion og en særlig opmærksomhed, når han har denne adfærd og det der jo skønt at blive centrum formiddagsbordet. Derfor er det meget vigtigt at I så vidt muligt forsøger at give ham lidt med ske ...


Annonce

... og når dette så ikke dur, så lad ham få lidt hapsere at sidde med selv. Det der glider ind glider ind og bliver der kun leget med maden, så er han færdig med at spise. Han spiser jo tilsyneladende godt om morgenen og også om aftenen, så det er jo ikke sådan at han slet ikke spiser.

Det er en rigtig god idé at give ham rester fra aftensmaden til frokost, da han godt kan lide sin aftensmad. Han får ca 500ml mme dagligt og det er rigtig fint, det dækker fint hans behov og jeres plan for dagen ser helt fin og alderssvarende ud. I kan ikke gøre så meget andet end I gør, tilbyde som nu og så må I gå ud fra at han tager, når han har behov og at han har en naturlig evne til at regulere sit behov.

Du kan prøve at bage nogle boller, f.eks. havregrynsboller som han kan sidde med selv.

En opskrift på havregrynsboller er her:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Så mine vise ord idag er at det er en udviklingsfase I skal igennem og det er et par svære måneder lige nu. Det vigtigste er at I tager det helt stille og roligt, jo mere rolige I er, jo mere afslappet I er omkring mad og madindtag, jo mere afslappet og rolig bliver Asger også.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o) God weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce