Svar: Søvnbehov og amning
Kære Karen
Det lyder som om din datter er begyndt at vende sig til barnevognen og det er rigtig godt at du forsøger at få hende til at sove mindst en gang dagligt i den.
Du skal fortsat regne med at hun har behov for 3 lure i løbet af dagen, en lur om formiddagen, en over middag og en sen eftermiddag. Sammenlagt har hun behov for ca 15 timers søvn i døgnet og de fleste børn er i stand til selv at regulere dette ind. Det vil sige at hvis hun sover 3 timer i løbet af dagen, så vil hun altså sove ca 12 timer i løbet af natten, naturligvis afbrudt af søvn. Du fortæller at hun sover ca fra 19.30 til 7-7.30 - det lyder således som om din datter sover det hun har behov for.
Jeg kan godt forstå, hvis du synes det ville være rart og praktisk at hun sov lidt længere lure om dagen, så hun f.eks. sov 5 timer i løbet af en dag og så kun 10 timer om natten, men man kan jo ikke få det hele og sålænge hun trives og har det rigtig godt (og sådan lyder det jo bestemt) så må du et eller andet sted acceptere at hun får, hvad hun har behov for og glæde dig over at hun sover tidligt og vågner sent, i forhold til mange andre børn:o)
Mit umiddelbare bud på hvorfor din datter er begyndt at vågne lidt hyppigere og kræve lidt mere bryst om aftenen og natten kan naturligvis godt hænge sammen med at hun er mere sulten. Jeg tror dog ikke umiddelbart at det er skemad I har behov for at introducere lige nu, men snarere at du skal forsøge at få hende til at spise lidt mere ved brystet i løbet af dagen. Du ammer hende meget hyppigt nu og jeg tænker at det måske vil kunne give en ændring, hvis du kunne få hende til at spise lidt større mængder også... det lyder lidt som om at hun har lært sig at 'slatspise', når hun spiser hver 1½ time hele dagen og det vil være godt at arbejde lidt på at ...
... få hende til at spise lidt mere af gangen. Du kan forsøge, men der er ingen garanti.
Jeg har altså en formodning om at din datter spiser for lidt i løbet af dagen, at hun har rigtig travlt med verden omkring sig og mælken flyder let til hende og så nøjes hun ligesom med lidt for lidt. Det manglende skal hun så indhente i løbet af natten... Det kan nogle gange hjælpe at lægge sig med hende og amme hende liggende i soveværelset, for nedrullede gardiner og egentlig skabe lidt den samme ro som om natten.
Hun har en alder nu, hvor hun er meget mere bevidst om hvor hun er om hun er hjemme eller ude, hun er meget bevidst om hvorvidt hun er hos mor eller en fremmed osv. og det er en balance imellem at give hende oplevelser og stimulation og samtidig ikke give for meget, for hun har svært ved selv at sige fra. Det er rigtig godt at du kan mærke at gymnastikken er for meget for hende, hvorimod sang og svømning er okay og det er super flot at du fornemmer og vælger ud! :o)
De fleste børn har det faktisk meget godt med lidt fast struktur og især omkring 4 måneders alderen begynder man at kunne kigge lidt mere på klokken og medtænke formiddagslur, middagslur og sen eftermiddag - f.eks. kl. 10, kl. 13 og kl. 16 og på den måde forsøge at få puttet hende, når hun virker parat. Netop fordi hun er så opmærksom en pige, så kan det nogle gange være svært at vurdere hvorvidt hun er træt og skal sove eller om hun vil underholdes og begynder man med lidt mere struktur og prøver at putte hende, så finder man nogle gange ud af at hun faktisk kan sove lidt før man troede. Lidt ligesom I oplever om aftenen, at det går rigtig godt med at putte hende lidt før I egentlig troede hun havde behov.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








