Annonce

Annonce

Svar: Ved at blive renlig


6. september 2007

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor

Hvor er det bare flot at jeres datter nu er igang med at blive renlig og det er super godt at hun selv har taget initiativet og virker motiveret. Det er det bedste udgangspunkt for at samarbejdet kan begynde.

Og det er et samarbejde der er tale om, derfor er det utroligt vigtigt at følge jeres datter og det er en meget bedre idé at give en ble på en gang imellem, når man ved at det vil være svært for hende at undgå uheld, end det er at kræve at nu må hun slet ikke bruge ble.

De fleste børn vil i begyndelsen ikke kunne finde ud af at være renlige om natten og bruger derfor natble og det er helt fint. Det kommer ligeså stille og roligt i takt med at hun bliver ældre.

Om dagen, når de skal på legepladsen og hun bliver opslugt af en leg, så er det på samme måde rigtig fint at give hende ble på. Det er meget bedre at opleve succesen med en tør ble end at få nederlaget med våde bukser.

Om aftenen, når uheldet sker på sofaen, så er det sandsynligvis fordi hun er træt og samtidig fordi hun også der jo har drukket og spist sin aftensmad... Det vil derfor være en rigtig god idé, hvis I kunne forsøge at få hende til at tisse og vaske hænder inden aftensmaden og måske igen efter. Det er generelt en god idé at have lidt faste toilettider, at man altid tisser inden man sætter sig til bords, at man tisser inden man kører ...


Annonce

... op at handle, at man tisser når man står op, at man tisser inden man skal i seng. Det er sådan det er og ikke noget man diskuterer, I skal derfor heller ikke spørge "skal du tisse", men i stedet opfordre "du skal lige gå ud at tisse inden vi kører", og så skal I naturligvis også selv gøre det - reglerne gælder for alle.

Med hensyn til at det er sjovt at sidde på toilettet og hun gerne vil det hele tiden, så er dette en periode. At sætte uret til 2 minutter... tja hvis det fungerer, så er det vel okay, men I skal være opmærksomme på at nogle børn skal have lov til at sidde lidt længere eller måske kan føle sig presset 'jeg skal, jeg skal, jeg skal' og så kan man selvfølgelig ikke. Men alt med børn er jo en balance.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogen vælger at læse en pixibog imens barnet sidder på toilettet og når bogen er slut, så er toiletbesøget overstået... Igen kan den metode jo diskuteres, det kan være det er derfor der er så mange (især mænd) der nyder avislæsning på toilettet som voksne... alternativet kunne jo være at man fik læst en pixibog i sofaen, når man var færdig på toilettet og det kunne måske gøre at barnet gjorde sig færdig og ikke bare sad og pjattede...

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Ellers går det rigtig fint og i den helt rigtige retning hos jer, følg I jeres piges signaler, så kommer det stille og roligt:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce