Brev:

Dagpleje... hjælp

Kære Helen

Min elskede lille Emilie på snart 15 mdr. har fået dagplejeplads. Vi er lige begyndt på indkøring - men det hele føles bare helt forkert...

På det tidspunkt da vi skulle beslutte, hvilken pasning hun skulle skrives op til (4 mdr.), var Emilie en skrøbelig lille sag, som blev overstimuleret, bare hun kom til at kigge ud af vinduet ;-) Bla. derfor synes jeg, at dagpleje måtte være det rigtige for hende. Vi havde ønsket en flerbørnsdagpleje, men fik det ikke.

I dag har meget ændret sig. Emilie savner i den grad, at der skal ske noget og higer efter andre børn i en sådan grad, at det kan være helt pinligt at have hende med ud og handle ;-) Helt så kry som hun kan virke er hun dog ikke - hun er mors pige, og mor skal være der hele tiden og altid!! Hun er aldrig blevet passet af nogen, bortset fra 2 timer en enkelt gang hos sin mormor og morfar, som hun har set 1 gang om ugen siden hun blev født.

I sin iver over mødet med andre børn, kan hun være lidt voldsom. Vi har bøvlet lidt med at hun river i hår - ikke af ond vilje, men bare fordi hår er det mest fantastiske i verden (sov helst med min hestehale i hånden). Hun prøver at kramme de andre børn, men kommer i sin klodsethed til at skubbe osv. Hun har så meget krudt i rumpen og har gået siden hun var 10 mdr.

Nå men det var bare lige lidt (nødvendig) baggrundsinfo om Emilie. Nu har hun så fået plads hos en dagplejer med 3 børn. Emilie + en pige på 18 mdr. som er stille og sød men bange for Emilie og så en indvandrer dreng på 2,5 år, som er så apatisk og trist at jeg ærligt talt er helt bekymret for ham. Pigen virker glad nok for dagplejemoderen.

Dagplejemoderen virker sød og imødekommende nok og jeg kan ikke sætte fingeren på noget ved hende. Men alligevel føles det bare ikke rigtigt. Hun er på en eller anden måde ikke rigtig engageret og levende nok. Jeg kan f.eks. ikke rigtig se hende grine og pjatte med børnene. Jeg synes heller ikke rigtig jeg kan hente råd fra hende mht. hvordan vi bedst kører Emilie ind. Hun har rækkehus med have, men børnene kommer på legepladser og aldrig i haven. Der lugter svagt af røg i hjemmet og det bryder vi os absolut ikke om.

I går var vi med på en bondegård/legeplads vi også selv har brugt sammen. Og Emilie hun løber altså sine egne veje, nu var vi der ...

... så til at løbe efter hende, men jeg kan simpelthen ikke se hvordan dagplejemoderen skal holde styr på hende og 2 andre. I dag (3. dag i dagplejen) var vi med i den legestue de kommer i hver onsdag og jeg havde nok håbet den kunne kompensere lidt, men jeg var bare endnu mere ked, da vi gik derfra. Alt for mange børn i alt for små lokaler og de små pus tullede bare rundt - jeg har svært ved at se, hvem der har glæde af dette arrangement ud over måske dagplejemødrene...

Nu har dagplejemoderen foreslået at vi i morgen prøver at gå et par timer og inden i mig bliver en stemme bare ved med at sige, NEJ det er bare ikke godt nok, jeg vil ikke have Emilie her, der er ikke noget at komme efter for hende osv.

Jeg ved at der findes dejlige og kærlige dagplejemødre, men man kan jo ikke rigtig vælge dagplejemor, som man kan vælge institution og selv når man får tildelt en kan det jo være svært ud fra et kort møde at vurdere... Kunne jeg vælge i dag, ville jeg have valgt vuggestue.

Nu sidder du nok og tænker kommer der da aldrig et spørgsmål ud af denne lange smøre :-) og jo det gør der... for hvad stiller vi op...? Hvis vi nu beder om at blive skrevet op til vuggestue kan det jo have lange udsigter og skal jeg så tage hende hjem eller lade hende blive hos dagplejemoderen så længe. Skulle man måske bede om en anden dagplejemor eller...

Jeg tror det bliver rigtig, rigtig svært at køre hende ind uanset stedet, så jeg vil så nødig at det skal gøres mere end en gang. Jeg har kunne have hende hjemme indtil nu, fordi jeg er selvstændig med netbutik, men guderne skal vide at det har været hårdt og at butikken lider under det. Det siger sikkert også sig selv at jeg og mit liv nærmest er ikke eksisterende, eftersom vi har været sammen hvert minut siden hun blev født og jeg har arbejdet de resterende.

Jeg er overbevist om, at jeg lige nu kunne være en meget bedre mor, når vi er sammen, hvis hun blev passet et sted både jeg og hun er tryg ved fra f.eks. kl. 9-15. Jeg skal have luft og arbejdsro og hun skal have udfordringer og selskab jeg ikke længere kan give hende.

Det blev helt sikkert en lang og rodet smøre, men det er vel også et godt billede på det rod og den fortvivlelse jeg føler lige nu.

Vil du dele dine tanker.. på forhånd mange tak.

Bedste hilsener

Tina

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje del 2

Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...

Læs hele brevet og Helens svar

8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje - 15 mdr.

Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar

5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Slår hundene

Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: