Svar: Madplan - dreng på 5 mdr.
Kære Maria
Planen for dagen ser umiddelbart rigtig fin og helt alderssvarende ud. Det er vigtigt at modermælken fortsat udgør den største del af din drengs indtag og måltider skemad er meget passende.
Når han bliver 6 måneder så kan du begynde at tilbyde ham større variation og her kan du også forsøge med 3 måltider dagligt, hvis det hele bare kører stille og roligt derudad.
Fra 6 måneders alderen kan han begynde at få de lidt grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød og øllebrød og af grøntsager må han få stort set alt: blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk.
Det du skal være opmærksom på angående grøntsager er specielt selleri, spinat, fennikel og rødbede. Han må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen da disse grøntsager har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må han gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem at han atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Fra 6 måneders alderen kan han også begynde at få lidt kød eller fisk. Det skal være kogt eller lavet i ovnen til at begynde med. Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt ...
... at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå og dermed indgå som en del af den mad han naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Da han fortsat ammes så meget som han gør, så behøver I ikke give ham modermælkserstatning af kop, han kan fint slukke tørsten i vand og lære at drikke vand er faktisk en god ting. Han får fint sit mælkebehov dækket hos dig og han behøver ikke ekstra erstatning. Det er praktisk og fint at bruge modermælkserstatning i hans grød og mos.
Når du begynder med et tredie måltid, som jeg umiddelbart tænker vil være passende, når han nærmer sig de 6 måneder, ud fra det du har beskrevet, så vil det være en god idé at grød max udgør de to af dagens måltider. Ofte vil det være sådan at du så giver grød om morgenen, hos jer f.eks. omkring kl. 9 hvorefter han kan ammes og puttes til formiddagslur. Så kan du veksle mellem grød og grøntsagsmos til frokost og give grøntsagsmos til aften ligesom nu.
Det er fint at han spiser ca 1 dl af gangen, så er der fortsat plads til mælken efterfølgende. Det er især vigtigt fordi det er med til at holde maven igang og det er således bedre at give 1 dl. 3 gange dagligt end 1½ dl. 2 gange dagligt og der så ikke er plads til mælken.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...