Svar: Aftenputning uden gråd

---

Kære bekymrede mor

Der er umiddelbart flere ting, som jeg tænker kan være årsag til at din datter pludselig er blevet så ked af det, når hun skal sove. Jeg vil dele mine tanker med dig og så må du selv vælge til og fra.

For det første er der hendes alder. Hun begynder at opfatte og være mere bevidst om hvem er mor og far og hvem er andre og er mere tryg ved at være hos dem hun kender. Hun begynder at opfatte rummet hun er i og reagere synligt på om hun er hjemme eller andre steder. Det er beroligende for hende at være et sted som hun kender og alt for mange nye steder, alt for mange mennesker, nye lyde, lugte osv. er svært for hende at kapere.

Det betyder også at hun har rigtig meget behov for nærhed og fysisk kontakt og brug for at vide at I er der for hende. Og med fysisk kontakt mener jeg at bliver holdt, at blive vugget, at blive kærtegnet og være i favn hos mor og far og ikke ligge alene eller være i favn hos andre.

I har aldrig praktiseret at jeres datter skulle sove hos jer, men hun har gjort det nu, hvor I har været i sommerhus og hun higer efter det. Hun har brug for at du lægger dig ned og ammer hende i jeres seng, når hun skal sove, så hun falder i søvn i favn og med fysisk nærhed. Du kan skærme sengen, så du sikrer dig at hun ikke falder ned og så kan du amme hende igen, når hun vågner eller når du skal i seng og kan så her flytte hende til egen seng. Lige nu har hun behov for at vide at du ...

---

---

... er der for hende 100%.

Så ja hun kan faktisk godt være bange for at sove, bange for at hun er alene, simpelthen fordi hun har en alder, hvor hun begynder at skelne mellem kendt og ukendt, være hjemme eller ude.

Det betyder også at hun modtager rigtig mange stimuli i løbet af dagen og disse skal bearbejdes, når hun sover. Det er på en gang rigtig svært at lukke lyde ude og koble fra og samtidig overgive sig til søvnen og det har hun brug for hjælp til. Det er her den fysisk kontakt kommer ind, de nedrullegardiner og amningen, som er det mest trygge hun kender.

---

---

Det er ofte netop om aftenen at børn reagerer, fordi de her er trætte og overfyldt med stimulation. Som forældre forsøger vi ofte at løse problemet ved at forsøge 117 ting, op til far, op til mor, ned i sengen, op igen, gå lidt rundt, skifter bleen, over til mor igen, forsøge med brystet, så en rangle, en sang, så tilbage til far, ned at ligge osv. osv. naturligvis i håb om at et eller andet virker - men det eneste vi gør er at tilføre endnu flere stimuli, som faktisk er det barnet protesterer over.

Så det I oplever er helt normalt og det bedste I kan gøre er at skabe ro omkring hende, sørge for at give hende så meget fysisk kontakt som muligt, amme hende lidt ekstra, sørge for at hun ikke bare får fra arm til arm, men modtager stimuli fra jeres favn og dermed den trygge base.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---