Svar: Nye problemer - snerrer af os og de andre børn

---

Kære Mor til to

Det lyder som en rigtig god idé at få en samtale i institutionen, da de jo oplever jeres dreng i samspil med flere børn og derfor vil kunne give jer et mere nuanceret billede af hvad der sker, når han snerrer af de andre. Måske er det en måde at få kontakt på, måske en måde at sige fra på... der kan være mange grunde. Det er jo også ganske sandsynligt at han har lært det af sin storebror, som i øvrigt synes det er mægtigt skægt og hvordan skal han så som toårig vide at det ikke er sådan man henvender sig til andre...

Jeg synes som du også at det er rigtig synd for ham og det er rigtig godt at du/I er meget bevidste om at børn efterligner, bruger deres forældre (ligesåvel som deres søskende) som rollemodeller.

Det er rigtig godt at I er blevet enige om ikke at råbe af jeres børn og det er en god idé ikke at skælde for meget ud. Men det er stadig vigtigt at I har nogle regler derhjemme, regler for hvordan man opfører sig overfor hinanden, hvis man skal være sammen.

Redskaber i denne situation er faktisk de samme, som du fik af mig, da du fortalte hvordan han slog og sparkede ud efter jer. I skal have forståelse og tålmodighed, men samtidig også regler og faste rammer for hvordan man gør ting hjemme hos jer.

Du skriver at han nu er begyndt at grine af jer, hvis I skælder ud. Når han griner af dig, så kan det skyldes to ting:

For det første at han er meget tryg ved dig og han ved, at uanset hvordan han opfører sig, så elsker du ham højt og derfor tør han godt vise dig, at han synes du ser sjov ud, når du er gal.

Men det kan også handle om at han føler sig meget usikker i situationen hvor du skælder ud. Han ved simpelthen ikke "hvilket ben han skal stå på". Det er en teknik han har lært sig. Har det været sådan at I generelt har skældt meget ud hjemme, eller har du fornemmelse af at han bliver meget skældt ud i institutionen? Det er nemlig ofte sådan at børn som bliver skældt meget ud reagerer ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Det vil ikke hjælpe noget at give ham straf eller sanktioner. Han har slet ikke alder til at kunne se at tingene hænger sammen. Han kan ...

---

---

... f.eks. ikke forstå, at det at gøre noget forkert i løbet af dagen udløser at man ikke får slik om aftenen. "Straf" på denne måde duer ikke. Men derimod er det vigtigt at du stopper ham lige der, hvor han gør noget du ikke vil have. Og med stopper ham, mener jeg naturligvis ved at sige "stop" og så flytte ham fra det han er igang med. Hvis du skal være sammen med os, så skal du ikke slå, snerre eller andet af os! Og det samme gælder naturligvis storebror.

For den lille efterligner jo tydeligt ham og det lyder som om at I også skal have lidt flere regler som storebror skal følge. At få det vi ønsker og det vores børn ønsker til at gå op i en højere enhed sætter forældres tålmodighed og evner på en hård prøve. Og måden at gøre det på er forskellig, fra familie til familie. Nogen opdrager med disciplin, andre straffer, atter andre stiller belønning i udsigt og så er der jo også den mulighed at skabe en dialog, så man ved at lytte til hinanden og tale sammen, når til enighed og fælles ønske, eller et fælles kompromis.

Jeg går ind for dialog og naturligvis med udgangspunkt i hvad ordforråd barnet har, hvad alder og hvad aftaler vi så kan lave. Det handler om at lytte til jeres børn, sætte ord på når de mangler dem selv, vise dem at I forstår hvad I vil, forklare hvorfor I holder fast i det I gør osv. Det handler om at være til stede og vise at man har tid og gerne vil dem, samtidig med at de også skal lære hvordan vi har det hyggeligt sammen.

---

---

Jacobs snerrende lyd kunne måske sættes over på at sådan siger en løve - og når man leger løve eller læser i bogen og ser løven, så siger man sådan, men man siger det ikke til nogen for at gøre dem bange... Det kan Jacob naturligvis ikke forstå, men det jeg mener er at det måske ville være et kompromis (i stedet for at forbyde alt ting) at Jacob fik lov til at lege løve og snerrer og have det sjovt med det, gerne sammen med sin storebror. Men når legen var slut, ja så sluttende man også med at snerre.

Storebror er gammel nok til at kunne forstå en sådan regel og da Jacob er medløber og gerne gør som storebror, så kunne det godt være den vej I skulle gå... bare en tanke.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---